Cykelrytter på brosten
© Shutterstock

3 ting der giver sportsfotografen et urimeligt forspring i forhold til dig

Vi undersøger, hvad den præcise forskel er mellem et hobbykamera og et sportskamera fra øverste hylde.

17. august 2020 af Christian Trant

Der findes kameraer, som bedst kan kategoriseres som hobbykameraer, men der findes også deciderede sportskameraer, som er lavet specifikt til at skyde fantastiske sportsbilleder, men hvad er helt præcis forskellen? 

Vi ser nærmere på, hvor det typiske hobbykamera kommer til kort i forhold til nyere sportskameraer.

> Læs også: Få bedre sportsfotos med disse 5 tips

Et godt sportskamera skyder mange billeder i sekundet

Når hele stadion er ved at koge over af spænding, og spillerne kæmper alt, hvad de har lært, så gælder det for fotografen om at få det ene fantastiske billede, som illustrerer intensiteten i kampen. 

Derfor er det en nødvendighed, at sportskameraet kan skyde mange billeder i sekundet. 

De nyeste kameraer, som er lavet specifikt til sport, skyder op mod 14-20 billeder i sekundet, hvor et hobbykamera oftere kun vil kunne præstere op mod 3-7 billeder i sekundet. 

Forskellen er altså markant mellem et sportskamera og et hobbykamera, når det kommer til at skyde hurtige billedserier. 

> Læs også: 3 simple tricks gør dit kamera lynhurtigt

To boksere kæmper

Et sportskamera skyder typisk mange flere billeder i sekundet end et hobbykamera. Det giver fotografen et bredere udvalg af billeder, og dermed muligheden for at finde det ene vinderbillede, hvor der fx. begås straffespark.

© Shutterstock

Sportskameraet sikrer skarphed i yderområderne af billedet

Nyere sportskameraer har mange fokuspunkter, som fylder hele billedfladen. Det betyder, at fotografen kan bruge autofokus helt ude i siden af motivet.

Det gør det fx nemmere at fotografere en tennisspiller, der har skudt til en tennisbold, selv når bold og spiller er i hver sin ende af billedet. 

På et hobbykamera, hvor fokuspunkterne ofte er samlet i midten, kan du derimod i højere grad risikere at miste fokus på motivet. 

> Læs også: Finjustér din autofokus

Kvinde spiller tennis.

Flere fokuspunkter hjælper med at få hele motivet skarpt, som her, hvor både tennisspilleren og bolden står knivskarpt.

© Shutterstock

3D-tracking følger sportsmotiver i selv de mest besværlige situationer

Trackingsystemerne i nye sportskameraer er ultraintelligente, og kameraet kan selv følge motivet, når det bevæger sig.  

Det samme kan man ikke sige om de fleste hobbykameraer, hvor det alene er fotografen, der skal sørge for, at motivet er inde i kameraets fokuspunkter.

Når sportskameraer selv kan identificere motivet, skal fotografen kun tænke på kompositionen, og det gør livet noget nemmere for fotografen.

> Læs også: Få flotte billeder af biler i fart

Læs reportagen hvor vi tester det ultimative sportskamera mod et almindeligt hobbykamera i Digital FOTO

I Digital FOTO nr. 12/2020 har vi sendt vores nye unge medarbejder i felten for at afprøve Nikons nye kamera, D6, som er det ultimative kamera til sportsfotografen. Med sig har han også det gamle hobbykamera Nikon D3100, men hvad er forskellen helt præcis mellem de to kameraer? Det kan du blive klogere på i det nye magasin.

Er du endnu ikke abonnent, kan du lige nu få to magasiner og en fleksibel fotorygsæk for kun 59 kr.! Rygsækken er udstyret med smarte justérbare skillerum, som du kan placere efter behov, så der er plads til alt dit udstyr. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...