Der er nogle ting, vi fotografer gør igen og igen, selvom der ikke er nogen grund til det.
Vi har simpelthen fået nogle dårlige fotovaner, og her er fem af dem:
1. Vi smider altid dækslet væk
Det er en klassiker, og man skulle tro, at vi som fotografer havde lært at holde styr på det. Men igen og igen lægger vi det på jorden, i baglommen eller på bilen - og det er dyrt i længden.
2. Vi tager otte-ti billeder af samme motiv
Bare lige for at være sikker. Også når vi godt ved, at det hverken er eller bliver et godt foto. Og vi forbander det langt væk, når vi skal sortere billederne.
Nogle gange har det dog reddet os, fordi det først var på det femte billede, modellen havde åbne øjne.
3. Vi "chimper"
Vi opfører os ganske enkelt som aber, der gentager samme bevægelse igen og igen, når vi efter hver eneste skud tjekker skærmen for at se, hvordan billedet ser ud.
4. Vi læser ikke manualen
Fordi den er kedelig. Og det tager tid. Og vi bare gerne vil i gang.
Men der er meget hjælp at hente i manualen, og der kan være hemmeligheder, du aldrig kommer til at kende, når du lader den blive i æsken.
5. Vi nøjes med ét objektiv
Vi burde tage den der 50 mm med, men vi gider ikke slæbe på den. Og kitobjektivet fungerer jo fint...
Du kan forbedre dine billeder markant med flere objektiver. Så hvis du du haft kitobjektivet siddende det sidste halve år, så er det nu, du skal hanke op i dig selv.