Fupbilleder har invaderet Facebook

Great Photography 🥰

Er du stødt på denne tekst sammen med et utroligt billede af dyr, landskaber, nattehimmel eller lignende? Så er det med stor sandsynlighed fup. Billedet er skabt ved hjælp af AI og teksten autogenereret. Lige nu vrimler det med den slags indhold på Facebook.

Det kan være svært at se, om billederne er fup, eller om de reelt er skudt af en ægte fotograf. Der findes dog ledetråde og redskaber, som kan hjælpe med at afsløre det falske indhold. Dem viser vi dig her.

I nogle tilfælde vil man kunne se med det blotte øje, at billedet ikke er virkeligt. Har det et blødt, retoucheret udseende, og ligner noget der er computeranimeret, er det med meget stor sandsynlighed et AI-billede.

AI-baserede billedgeneratorer er blevet gode til at udforme dyr, landskaber og naturfænomener. Så gode at det sommetider kan være umuligt at se, at en maskine står bag billedet. Alligevel kan der i motiverne være spor som afslører, at der er tale om et kunstigt genereret foto. Kunstig intelligens er nemlig ikke altid god til at holde styr på detaljer som antallet af fingre eller kløer på levende væsener. Se efter om der er det rette antal og tjek om andre detaljer er korrekte.

Mange af de falske billeder viser utrolige naturfænomener - nordlys, ekstreme vejrforhold eller landskaber i vilde former eller farver. Det kan være svært at vurdere ægtheden, hvis man ikke har oplevet fænomenerne med egne øje. Billedsøgninger på Google vil ofte kunne afsløre om fænomerne ser sådan ud i virkeligheden. I nogle tilfælde vil fupbillederne være ledsaget af en påstået videnskabelig forklaring. En hurtig Google-søgning kan afsløre, om forklaringen stemmer.

I nogle tilfælde er der ikke noget i billedet, som direkte afslører, at det er skabt af AI. Alligevel kan man have en stærk mistanke om det.

I det tilfælde kan du hente billedet ned på din computer eller telefon (hent det direkte ved at trykke på det og vælge Download eller Hent) og analysere det med en AI-detektor. Der findes flere webbaserede detektorer, som er gratis at bruge. Vi har gode erfaringer med AI or Not, hvor du får ti gratis billedeanalyser om måneden.

Læs mere om hvordan du afslører AI-billeder her.

Der kan være faktorer som ikke direkte har noget med billedet at gøre, der peger på, at det er AI-generet.

Når man slår et billede op på sociale medier, er det god skik, at kreditere den fotograf, som har taget det. Faktisk kan det være brud på ophavsret og medfører juridiske konsekvenser, hvis man ikke gør det.

Er ingen fotograf krediteret, kan det være tegn på, at der intet levende menneske står bag billedet, men at det er AI-generet.

Til tider ser man, at en fotograf er krediteret på et billede, der ligner AI. I det tilfælde kan man lave en søgning på navnet, og se om det matcher en fotograf. Er der fx en Instagram-profil med det pågældende navn og billeder, der ligner det, som er lagt ud, er det et tegn på, at den er god nok. Er der ikke, er krediteringen sandsynligvis falsk.

I andre tilfælde har vi oplevet, at fotografens navn manglede, men billedet blev skrevet som "National Geographic Award Winning photograph of the year". Et hurtigt kig på National Geographic hjemmeside afslørede, at det var usandt.

Mange af de falske billeder kommer fra automatiserede spam-profiler. Et tegn på at det er generiske tekster, der ofte ledsager billederne.

Teksten "Great Photography" går igen på rigtig mange opslag med falske billeder. Den beskriver ikke, hvad du ser og kan derfor bruges på hvilket som helst billede. Det gør det nemt for en automatiseret profil at sende billede ud i en jævn strøm, uden menneskelig indblanding. På flere profiler vil man kunne se, at billeder lægges ud med et fast tidsinterval på fx en time.

De færreste fupnumre bliver lavet uden en gevinst for øje. I første omgang har de utrolige billeder til formål at tiltrække likes, kommentarer og følgere. Jo flere de får, jo bredere får de lov at sprede sig ud på Facebook, der er skruet sådan sammen, at høj interaktion belønnes med høj rækkevidde. Med en vis volumen rammer fupbillederne til sidst sådan nogle som os, der aldrig har bedt om dem.

Opmærksomheden er dog ikke målet i sig selv. Den er et middel til at lokke Facebook-brugere til at klikke på links til hjemmesider, som på den ene eller den anden måde forsøger at få penge ud af dem. Det kan være i form af butikker, der sælger AI-billeder eller andre digitale ydelser af tvivlsom karakter.

Tendensen med spam-profiler, der sprøjter falske fupbilleder ud i massevis er taget til den seneste tid og vil formentlig fortsætte med at vokse. Facebook fjerner ikke indhold, med mindre det er direkte stødende, faktatjek er på kraftig retur og selv om en AI-detektor er implementeret, slår den meget sjældent igennem. Da tjenesten belønner indhold, der får megen interaktion, vil det opmærksomhedsslugende AI-indhold kun få lov at fylde mere i vores feeds fremover.

Det er dystre udsigter for dem, der reelt laver "Great Photography". At konkurrere om opmærksomheden med falske AI-billeder, der kan laves på et splitsekund, er en ulige kamp man næppe kan vinde.

Indtil videre ser tendensen ud til primært at begrænse sig til Facebook. Mere fotovenlige tjenester som Instagram og 500px er endnu ikke oversvømmet af AI i samme grad.