Fotograferer skyder nattehimlen

Kometerne kommer i 2023

Der er gode muligheder for at få spektakulære billeder af stjerner, meteorer, kometer og månen i 2023. Her er de vigtigste fænomener, du kan rette kameraet mod.

Du behøver ikke det store udstyrsstykke for at tage vilde billeder af nattehimlen. Med et kamera med udskiftelig optik, et standardobjektiv og et stativ er du godt kørende til at tage billeder af stjernehimlen og fx meteorer.

Retter du kameraet op mod stjernehimlen for fx at fotografere Mælkevejen eller en meteorsværm, så brug vidvinkel – gerne på 24 mm eller derunder.

Du kan desuden finde det fulde overblik her

Sådan fotograferer du nattehimlen

Vælg manuelt program, M, hvor du selv stiller både blænde og lukkertid. Vælg som udgangspunkt største blændeåbning, fx F2.8 eller F4.0. Indstil lukkertiden til 20 sekunder, og sæt ISO til 6400.

Billede af meteorsværmen Geminiderne.

Meteorer, som også kaldes stjerneskud, ses som striber på himlen. Under en meteorsværm kan du være heldig at fange flere i ét billede som her.

Tag et testskud, og tjek eksponeringen. Er billedet for mørkt, kan du skrue op for ISO, eller bruge en lidt længere lukkertid, men gå ikke over 30 sekunder, da detaljerne bliver slørede på grund af jordens rotation.

Meteorsværme i 2023

Med de ovenstående indstillinger kan du blandt andet fange meteorer. Chancerne er klart størst, når der er meteorsværme, og her kan du se de vigtigste i 2023.

De vigtigste meteorsværme i 2023

4. januar – Meteorsværmen Kvadrantiderne topper.

22.-23. april – Meteorsværmen Lyriderne topper.

7.-8. maj – Meteorsværmen Eta-Aquariderne topper.

30.-31. juli – Meteorsværmen Delta-Aquariderne topper.

12.-13. august – Meteorsværmen Perseiderne topper. Denne meteorsværm kaldes også Laurentii Tårer.

21.-22. oktober – Meteorsværmen Orioniderne topper.

17.-18. november – Meteorsværmen Leoniderne topper.

14.-15. december – Meteorsværmen Geminiderne topper.

22.-23. december – Meteorsværmen Ursiderne topper.

Sådan fotograferer du månen

Vil du fotografere månen, skal du gå efter så meget tele som muligt. Månen lyses op af solen, og derfor skal man bruge kameraindstillinger, der minder om dem, man bruger i dagslys. Ellers vil månen bare blive en hvid plamage.

>Læs også: Derfor skal du kende disse 5 brændvidder

Brug lukkertidsprioritet og en lukkertid på mellem 1/250 og 1/1000 sekund. Vælg Auto-ISO, og lav en lysmåling med spotmåling, hvor spotpunktet dækker månen. Du kan eventuelt justere med eksponeringskompensation, hvis billedet bliver for mørkt eller lyst.

Billede af månen

Når månen står lavt på himlen, virker den større, og du kan samtidig få elementer som træer eller bygninger med i forgrunden, der er med til at vise størrelsesforhold.

Herunder kan du se, hvornår der kommer såkaldte supermåner i 2023, hvor fuldmånen optræder en anelse større og har kraftigere lys end ellers, da månen er tættere på jorden. Du kan også se, hvornår der kommer måneformørkelser i 2023.

Supermåner og måneformørkelser i 2023

5. maj - Penumbra måneformørkelse.

1. august – supermåne.

31. august – supermåne.

28. oktober – Delvis måneformørkelse.

I Fordelszonen kan du hente vores astrokalender for 2023, hvor du ikke bare får overblik over meteorsværme, supermåner og måneformørkelser, men også kan se, hvornår solsystemets planeter er værd at fange, og hvornår der er nymåne og fuldmåne.

Det er nemlig ved nymåne, at det er bedst at fotografere stjerner, da lyset fra månen er svagest og derfor ikke overdøver. 

Astrokalender 2023

Astrokalenderen er i pdf-format, så du kan printe den eller gemme den på computer, telefon eller tablet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...