Solformørkelse 2025 - Hvad er det og hvornår opstår den næste?

En solformørkelse opstår, når månen placerer sig mellem Jorden og Solen, men hvad foregår der helt præcis under en solformørkelse - og hvornår opstår den næste?

© Shutterstock

Solformørkelse 2025

Den 21. september 2025 vil en delvis solformørkelse henlægge Jorden delvist i mørke.

Ganske langsomt vil Månen glide ind foran Solen, og på kort tid vil et af de mest spektakulære fænomener i Solsystemet være en realitet.

Spørgsmålene man måske står tilbage med, er, hvad sker der egentlig, når en solformørkelse skruer ned for dagslyset? Og hvad er forskellen på de forskellige solformørkelser?

Disse ting kan du læse mere om i denne artikel:

Hvad er en solformørkelse?

En solformørkelse er betegnelsen for det fænomen, der opstår, der når Månen placerer sig præcis mellem Jorden og Solen. Når en solformørkelse er total, dækker Månen hele solskiven, hvilket gør, at Solens stråler blokeret fuldstændig.

Eftersom Månens diameter er 400 gange mindre end Solens, kan det virke skørt, at dette fænomen kan opstå. Det er dog et kosmisk tilfælde, da afstanden mellem Solen og Månen også er 400 gange større end afstanden mellem Jorden og Månen.

Det betyder, at set fra Jorden har Månen og Solen stort set samme størrelse. Det betyder også, at hvis månen havde været mindre, eller hvis solen havde været større, så ville en total solformørkelse aldrig kunne opstå.

Selvom Månen roterer én omgang om jorden hver måned, så opstår en solformørkelse ikke hver måned. Det skyldes, at Månens bane om Jorden hælder en smule i forhold til Jordens bane om Solen. Det betyder, at det kræver helt særlige forhold, før en solformørkelse opstår.

Læs også: Derfor er en kikkert med smartfokus perfekt til din fototaske

Total solformørkelse

En total solformørkelse opstår som sagt, når Månen langsomt glider ind foran Solen og til sidst fuldstændig blokerer for solskiven og Solens stråler. Ved en total solformørkelse forsvinder sollyset dermed fuldstændig i nogle minutter.

På grund af Jordens rotation vil solformørkelsen kun vare ganske kort.

En total solformørkelse opstår et eller andet sted på jorden med et par års mellemrum, men hvis man tager udgangspunkt i et specifikt sted, så er fænomenet utrolig sjældent. I gennemsnit indtræffer det nemlig kun hver 400 år.

Ringformet solformørkelse

En ringformet solformørkelse minder langt hen ad vejen om en total solformørkelse, men den adskiller sig ved at have en meget tydelig ring af sollys omkring Månen. Sollyset bliver derfor ikke helt slukket.

Delvis solformørkelse

Ved en delvis solformørkelse dækker Månen ikke hele Solen, hvilket også betyder, at denne type solformørkelse opstår noget hyppigere.

En delvis solformørkelse opstår ofte samtidig, men uden for de områder, hvor den totale solformørkelse eller den ringformede solformørkelse kan ses.

Den kan dog også opstå uden, at der er en total solformørkelse.

Hybrid solformørkelse

Når en total solformørkelse starter eller slutter med en ringformet solformørkelse, kaldes det for en hybrid solformørkelse.

Det er dog en yderst sjælden type, som først kan ses igen den 14. november 2031. Her vil det ligeledes kræve en tur til USA.

Hvor længe varer en solformørkelse?

En solformørkelse er en relativt kort fornøjelse. I teorien kan den betragtes fra Jorden i op til syv minutter og 32 sekunder.

Som regel er de dog noget kortere. Den næste solformørkelse på mere end syv minutter finder derfor først sted i år 2150 - og det bliver midt i Stillehavet, den kan nydes.

Hvornår er den næste solformørkelse?

Den forudsigelige natur i Månens og Jordens faste baner og konstant omløbstider gør det muligt at forudsige fremtidige solformørkelser med stor præcision.

Det betyder, at vi ved, at den næste totale solformørkelse på Jorden er den 12. august 2026, og den kan ses i flere lande på den nordlige halvkugle - herunder USA, Canada og nogle steder i Europa.

Den seneste totale solformørkelse i Europa var den 20. marts 2015, mens den næste først er den 12. august 2026. Til den tid vil det være synligt i et smalt bælte fra Spanien til Grønland.

Næste gang vi kan opleve en total solformørkelse i Skandinavien er først i år 2126

Og skal den totale solformørkelse kunne opleves i Danmark, så skal vi yderligere 15 år frem i tiden til den 25. maj 2141 klokken 10:04. Her er det endda kun på Bornholm og Christiansø, det kan observeres.