For et års tid siden købte Levi Bettwieser, grundlæggeren af Rescue Film Project en samling ikke-fremkaldte filmruller på auktion.
Han kom hjem med 66 pakker med film - ialt 1200 filmruller, som en ukendt fotograf har taget op gennem 1950'erne.
Det eneste, Bettwieser ved om fotografen er, at hans navn var Paul og at han arbejdede i stålindustrien. Men han var også omhyggelig med at dokumentere sit arbejde: alle rullerne er markeret med kamera, lyssætning, detaljer om billederne og andre håndskrevne noter.
Det tog 10 frivillige 6 timer at åbne og organisere 22 ud af de 66 pakker.
Søger midler via crowdfunding
Det vil koste en formue at få fremkaldt de 1200 ruller film, derfor har Bettwieser oprettet en crowdfungingkampagne i håb om, at han kan finde midlerne til at få pakket filmene ud, dokumenteret, organiseret, fremkaldt og delt billederne med verden efter et halvt århundrede i skjul.
"Jeg beder om jeres hjælp, fordi der er mange flere film, end jeg kan fremkalde selv," skriver Bettwieser.
Han har fremkaldt en enkelt filmrulle, og det er tydeligt, at rullerne allerede er mærkede af tidens tand. Derfor vil han gerne i gang med arbejdet hurtigst muligt.
Her er nogle af de billeder, som han har fremkaldt indtil videre.
I videoen her kan du høre mere om projektet.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Besøg kampagnen på Indiegogo, hvis du er interesseret i at støtte projektet.
Bettweiser er i øvrigt den samme fyr, som fik opmærksomhed fra hele verden sidste år, da han fandt og fik fremkaldt og delt 31 ruller film, som var skudt af en soldat under 2. verdenskrig.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Undeveloped World War II Film Discovered from The Rescued Film Project on Vimeo.
Historien om den hemmelige fotograf og de mange filmruller leder tankerne hen på den anerkendte streetfotograf Vivian Maier, som blev opdaget på samme facon flere år efter sin død.