Naturbilleder med et kunstnerisk udtryk er andet og mere end fotos taget med den sædvanlige vidvinkel.
Her gælder det om at ryste posen lidt og afprøve nogle nye og anderledes fototeknikker.
1. Fra vidvinkel til tele
Hvis du som de fleste tager landskabsbilleder med vidvinkelobjektiver for at få mest muligt med, vil der åbne sig helt nye muligheder, når du begynder at lege med et teleobjektiv ude i marken.
Her bliver du helt automatisk tvunget – på den positive måde – til at vælge det mest interessante udsnit i motivet.
Bruger du telekonverter, skal du vide, at den kan koste lidt skarphed, så her er det ofte en god idé at blænde et enkelt trin ned til fx F8.0 for at opnå en optimal detaljegrad i landskabet.
Med en telekonverter monteret øges objektivets brændvidde så meget, at det er nemmere at opnå effekten af flere lag i billedet. Det giver nogle helt anderledes landskaber med dybde.

Et teleobjektiv giver små udsnit af det fjerne landskab. Med en brændvidde på omkring 300 mm er det muligt at få et komprimeret perspektiv, hvor disen automatisk forstærkes og den særlige lag på lag-effekt.
© Shutterstock2. Kunstnerisk effekt med filter
Et ND-filter er perfekt, når du vil opnå meget lange lukkertider i dagslys.
Det kan fx bruges til at udtvære skyerne i dit landskab, men det kan også give fotos, hvor vandet er silkeblødt.
Vælger man fx et ND-filter med faktor 100, skal man blot vide, at sådan et filter tager hele 6,66 eksponeringstrin.
Det svarer til et spring fra fx 1/6 sekund til 15 sekunder.
Det er et meget brugbart filter, da mange kameraer kun går ned til ISO 100 eller ISO 200, og uden filter kan det være svært at opnå længere lukkertider, især midt på dagen, uden at billederne bliver overeksponerede.

Et ND-filter absorberer lys, og for at opnå en korrekt eksponering skal der kompenseres for lystabet. Denne eksponeringsforlængelse kaldes filterfaktoren, fx 100.
© Shutterstock3. Kameradronen giver helt nye fotomuligheder
Kameradroner giver mulighed for at skyde kunstneriske landskaber på en helt nyt måde.
Ved at fotografere lodret ned er det muligt at fange unikke mønstre fra luften.
Flere kameradroner giver endda mulighed for at vælge lukkertid.
Det kan fx bruge om aftenen, når du fotograferer byen. Her vil de lyskilder, der bevæger sig trække fine spor i alverdens farver.

Her er bilernes lygter trukket ud, og det giver en kunstnerisk effekt, som kun er mulig at opnå fra de højere luftlag.
© Shutterstock