Billederne, som den finske fotograf Mika Suutari kommer hjem med fra sine ture ud i naturen, kan noget helt særligt.
De har alle et dystert og mørkt præg, der giver dem en helt særlig mystisk stemning.
Heldigvis deler Mika Suutari gerne ud af sine tips, og her fortæller han trin for trin, hvordan han skabte det fascinerende billede herover ved hjælp af Photoshops gode værktøjer.
> Læs også: 5 fejl alle fotografer har lavet i Photoshop
Sådan skabte Mika ekstra magi i billedet
Mika åbnede til at starte med det originale foto i Photoshop CC og rettede først objektivfejl med Lens Correction.
Herefter blev skyggerne i forgrunden så lysnet, og på et nyt, tomt lag brugte Mika Brush Tool til at fremhæve solens gule farve.
Solen er også blevet sløret med filtret Gaussian Blur.
Ildkuglerne kommer fra et billede, som Mika fandt på en side med gratis stockbilleder på nettet. De bagerste ildkugler er blevet sløret, så det ser ud, som om de er længere væk.
Mika har også brugt Brush Tool til at skabe et røglignende slør omkring figuren i billedet.
Alle justeringer er lavet på forskellige lag, så Mika nemt kunne gå tilbage og ændre på dem individuelt.
Til sidst er farverne blevet skruet op i Lightroom med Mikas helt eget preset.