Få landskabsfotografens bedste tricks

Landskabsfotografen Fredrik Strømmes billeder har nået ud til mere end en mio. mennesker. I artiklen her får du tre tips fra fotografen.

Kyllingabrua broen hvor floden løber under højt i de norske fjelde
© Fredrik Strømme

Fredrik Strømme er 43 år og bor i Trondheim. Han har specialiseret sig i at tage landskabsbilleder, og elsker at fremhæve de dystre elementer i sine billeder.

Det giver eventyrlige fotos, som er fyldt med atmosfære.

Her får du tre af hans favorittips, som du kan bruge, hvis du vil have billeder, som den dygtige landskabsfotograf.

Filteret han altid har med sig

Fredrik har altid et pol-filter skruet fast på sine objektiver. Filteret sikrer, at genskin og refleksioner ikke ødelægger hans billeder.

Det kan nemlig drejes og sørge for, at lyset i billedet kun kan trænge ind fra én bestemt vinkel. Det gør det bl.a. også muligt at se, hvad der foregår under vandspejlet i en sø.

Lokationen undersøges i sømmene

Uanset om han befinder sig hjemme i Trondheim eller er på udlandsture, så sørger han for at nærstudere stederne, hvor han skal fotografere.

Sidst, han var på Island, brugte han næsten ikke GPS, fordi han kunne vejen i hovedet på forhånd.

Det var resultatet af, at han havde brugt timevis på tjenester som Google Earth og Google Maps før rejsen.

Sådan fremhæves eventyrstemningen

Han tjekker vejrudsigten og planlægger sine optagelser efter, hvornår han kan få mest stemningsfulde optagelser.

Som regel prøver han at time sine optagelser med, at han kan tage ud, netop som regnen aftager.

På den måde sikrer han sig at få den rigtige stemning i sine billeder og undgår samtidig for mange mennesker, da de hellere holder sig inde.

På hans hjemmeside og instagram kan du også se flere af hans billeder og få adgang til hans træningsvideoer til Photoshop.