Et godt landskabsfoto skal vise den naturlige skønhed ved et område, men det er faktisk ikke så simpelt, som det lyder.
Alt for mange fotografer trykker nemlig bare på udløserknappen og lader kameraet klare resten – og det giver som regel landskabsbilleder, der er uinspirerende at kigge på.
Her får du en række tips til, hvordan du kan få dine fotos til at skille sig ud af mængden.
1. Skygger giver tekstur i landskabet
Når du fotograferer store vidtstrakte områder, kan det være svært at fornemme de forskellige lag i landskabet – specielt når solen står højest på himlen.
Det stærke lys midt på dagen gør, at detaljer udebliver, og her kan det være en god idé at vente med at skyde billedet, til lyset er mere afdæmpet.
Når solen sænker sig, er det nemmere at se skygger og kontraster i landskabet, og det giver nogle flottere fotos, da landskabet virker mere dramatisk.
> Læs også: 3 motiver du skal skyde på manuelt program

Når solen er tættere på horisonten, er det nemmere at fotografere skyggerne i landskabet.
© Shutterstock2. Fokusér på mindre detaljer
En god dybdeskarphed, hvor hele landskabet er i fokus, får du ofte med en blænde mellem F8.0 til F11. Det er her de fleste objektiver tegner landskaber skarpest.
Men det er ikke nødvendigvis hele landskabet, som er interessant, og derfor kan det være en idé at bruge en stor blændeåbning. Jo større blændeåbning, du vælger, jo mere lys bliver der lukket ind til kameraets sensor - og jo mindre dybdeskarphed får du.
Du kan få et anderledes landskabsfoto, hvis du prøver at bruge en mindre blænde end fx F8.0, så skarpheden kommer til at ligge et lille sted i det store landskab.
En lille dybdeskarphed peger øjnene i en retning, og du bestemmer som fotograf, hvilke dele af kompositionen der skal være skarpe.
> Læs også: 5 tips til blænde fotos af broer

Et lille blændetal vil give en lav dybdeskarphed, mens et lavt blændetal vil give en høj dybdeskarphed.
© Shutterstock3. Et teleobjektiv gør andre kompositioner mulige
Et teleobjektiv er et af de bedste objektiver, du kan have i din kamerataske, når du skyder landskaber.
Det skyldes, at et teleobjektiv gør det muligt at isolere objekter og andre detaljer i landskabet med en meget lille dybdeskarphed.
Du kan zoome ind på linjer, mønstre, lag, teksturer og endda silhuetter for at få mere interessante billeder.
Teleobjektivet giver dig også mulighed for at skyde smukke landskabsbilleder, selv når der er uheldige ting i forgrunden såsom antenner og elmaster.
> Læs også: 10 fotografer du skal følge på Instagram

Objektiver, der dækker 150-300 mm, betegnes som moderate teleobjektiver, og disse objektiver er gode til landskaber, da brændvidden trækker perspektivet sammen og får elementer i horisonten til at virke tættere på motivet, end de i virkeligheden er.
© Shutterstock4. Udnyt spejlninger i vandet
Hvis du kan spejle himlen i vandet, kan det give give nogle fantastiske billeder. Den største udfordring er dog, at det ikke må blæse særlig meget, da vandets blanke overflade så brydes.
Derfor kan det være en god idé at tjekke vejrudsigten, inden du tager på fototur. De flotteste spejlninger får du, når det blæser under fem meter pr. sekund.
> Læs også: 4 veje til anderledes fotos af byen

Et godt spejlbillede har interessante objekter på himlen som fx en skyformation eller en solnedgang.
© Shutterstock