Gamla Stan, Sverige


© Shutterstock

4 veje til anderledes fotos af byen

Byens vibrerende og evigt omskiftelige tilstand er noget af det mest interessante at fotografere, men det er svært at være original, når motiverne er foreviget masser af gange. Vi hjælper dig på vej til, hvordan du kan kickstarte din kreativitet.

13. august 2020 af Christian Trant

1. Farver skaber samspil

Prøv at lede efter matchende farver, når du finder dine motiver i byen. Hvis du kan finde steder, hvor to eller flere farver komplimenterer hinanden, kan det skabe et interessant udtryk, som gør dit billede mere bemærkelsesværdigt.

Det kan fx være i industrikvarterer, hvor farverne har en tendens til at minde om hinanden. Her kan du få et råt udtryk ved at fotografere værktøj, maskiner og skilte op ad ensartede facader.

Du kan også få nogle flotte farvekombinationer i byer, der har gamle arbejderboliger. Her er husene ofte ens, men med forskelligfarvede nuancer, hvilket giver et flot stilistisk udtryk.

> Læs også: Gør dine billeder spændende med turkise farver

Gamla Stan i Sverige

Hold øje med om farver komplimenterer hinanden. Ensartede farver giver billedet et roligt udtryk.

© Shutterstock

2. Indram dit motiv

Skyd dit billede gennem vinduer, porte eller andre bygninger, så dit motiv indrammes af forgrunden. Det skaber en flot effekt, hvor indramningen bruges aktivt til at fortælle en del af historien i dit billede.

Hvis forgrunden bliver mørk og helt uden detaljer, kan det være, at kontrasterne i dit billede bliver for store for kameraets billedsensor. Det kommer du udenom, hvis du bruger HDR-funktionen i dit kamera, som også kaldes High Dynamic Range. 

Hvis ikke dit kamera har denne funktion, kan du alternativt selv tage flere billeder med forskellige indstillinger for derefter at sætte dem sammen i fx Photoshop. 

> Læs også: Sådan får du perfekte HDR-billeder

Elefantporten ved Carlsberg.

Generelt er der mange porte i de gamle bydele.

© Shutterstock

3. Find den spændende street art

Du kan få sjove og flotte street art fotos, hvis du går på opdagelse i byen. Både små og store bidrag fra lokale kunstnere pryder de fleste større byer. 

Street art viser et nabolags personlighed, og du får ofte nogle meget ærlige billeder, når du fotograferer graffiti, klistermærker eller hele gavlmalerier. 

Du kan også bruge street art som en spændende og anderledes baggrund til portrætfotos. 

Læs også: Bliv ekspert til streetfotos

Street art

Gå på opdagelse, når du fotograferer byen. Street art er ofte gemt væk, men det er som regel geniale motiver.

© Shutterstock

Find de steder hvor byen spejler sig selv

Hvis du kan spejle dit motiv i floder, åer eller bare en vandpyt kan du få fantastiske billeder, hvor byen spejles.

Hvis vandet er helt stille, og du sætter dit kamera på stativ, kan du skabe billeder, som snyder øjet hos den, der ser, da det ligner, verden er todelt.

Glem alt om det gyldne snit, når du skyder spejlninger. Her gælder det om at få kompostionen til være lige dele i vandet og lige dele over vandet. 

> Læs også: 7 tips til at fotografere flottere landskabsbilleder

New York spejles i vandet

Tjek vejrudsigten, hvis du er på jagt efter et billede, hvor dit motiv skal spejles i vandet. Det kræver, at der meget vindstille. 

© Shutterstock

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...