Lilla og blå himmel og hav landskabsfoto
Flottere farver

Få fuld knald på farverne ved at bruge filter, når du fotograferer landskaber.

7 tips til at fotografere flottere landskaber

Med et par enkle fototricks kan du få endnu bedre landskabsbilleder. Her har vi samlet syv tips med inspiration og teknik, der kan hjælpe dig til at tage flotte landskabsfotos.

7. marts 2018 af Louise Hagemann

Hvem elsker ikke at fotografere landskaber? De er lige ved hånden, og der er uendeligt mange muligheder for fantastiske billeder.

Her får du syv stærke tips, der booster din kreativitet, forbedrer din teknik og giver dig endnu bedre landskabsbilleder.

1. Brug filtre

Med et filter i tasken er der større chance for, at man får det rigtige skud allerede i optagelsen frem for senere i billedbehandlingen, og samtidig er der også nogle skud, der kun kan lade sig gøre med filtre.

Det gælder fx ND-filtre, som blokerer lyset og giver mulighed for en længere eksponeringstid, der kan give fx en flot sløret havoverflade.

Polaroidfiltre kan fjerne reflekser og give saftigere farver til blå himmel og grønne områder. Her er fire filtre, enhver fotograf bør kende.

2. Skyd refleksioner

Refleksioner fungerer rigtig godt som forgrund og endda som det bærende element i billedet. Det fungerer allerbedst med en interessant og farverig himmel.

Prøv også at fylde hele rammen ud med refleksionen og så rotere billedet 180 grader i billedbehandlingen.

Parkallé landskabsfoto
Mod det uendelige

Linjer, der peger mod samme forsvindingspunkt, leder øjnene ind i billedet.

3. Brug forsvindingspunkter

Et af de stærkeste kompositionsværktøjer er forsvindingspunkter. Sådan kan du vise perspektiv og dybde og lede beskueren ind i billede. 

 Gode eksempler er veje, hegn, jernbanelinjer og alléer. Brug det punkt, hvor linjerne mødes som en del af kompositionen.

4. Skyd et panorama

Få det hele med i ét foto ved at skyde flere billeder og smelte dem sammen i billedbehandlingen. Sæt kameraet på stativ, og brug manuelt program. 

Du kan eksperimentere med både vandrette, lodrette og endda runde panoramaer.

Klippeformation som ramme om hav
En naturlig ramme

Kig efter naturens egne rammer, fx i klippeformationer eller ved hjælp af hængende grene.

5. Udnyt naturlig indramning

Elementer i et motiv kan udgøre naturlige indramninger, der kan være med til at forstærke kompositionen. 

Det kan fx være dørkarme, porte, træer med nedhængende grene eller klippeformationer.

6. Lav en timelapse

Få lang tids video vist på kort tid med en timelapse. Det fungerer rigtig godt til fx solopgang eller blomster, der springer ud. 

Har kameraet ikke en indbygget funktion til det, kan du bruge en ekstern udløser til at få dit kamera til skyde et foto hvert sekund eller minut. Husk stativ.

Solnedgang over landskab med flere lag
Lag på lag

Skal du fotografere udsigt, så gå efter et sted, hvor man kan fornemme mange lag i landskabet.

7. Hold øje med lagene

Find et højtbeliggende sted med god udsigt. Brug en tele til at komprimere i landskabet, fx en 70-200 mm. 

Det fungerer godt med bølgende bakker i landskabet – og endnu bedre, hvis der er tåge eller dis. Skyd, når solen står lavt.

Elsker du at tage billeder af naturen, men bliver dine billeder aldrig, som du håbede? Så læs tonsvis af tips til at blive en bedre landskabsfotograf her.

Hvis du fotograferer landskaber, er en kikkert et uundværligt værktøj.

Få din egen kikkert fra Mitilux med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner - du sparer 969 kroner. Læs mere om kikkerten her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...