Selv om de fleste digitale spejlreflekskameraer har filtre indbygget foran sensoren, er de klassiske filtre stadig en stor hjælp i optagelsen og fast inventar i de fleste fototasker.
Men det er ikke lige meget, hvilket filter du vælger.
Indholdsoversigt
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
UV filtre
UV-filtre dæmper UV-lys, fx i sol- og bjergrige egne, men har ellers ingen betydning.
UV-lyset kunne påvirke billedkvaliteten negativt, da man fotograferede på film, men det er ikke et problem i digitalkameraer.
Nogle fotografer bruger et UV-filter som et billigt beskyttelsesglas for objektivet.
Pol-filtre
Pol-filtre reducerer refleksioner i blanke overflader som vand og glas. Det kan også bruges til at se gennem blanke overflader, fx vinduer, hvor lyset ellers bliver reflekteret.
Hvis du er usikker på, hvordan du bruger et pol-filter, kan du læse mere her.
ND-filtre

ND-filter - eller gråfilter - dæmper mængden af lys, der slippes ind i kameraet. Du skal bla bruge det, hvis du vil fotografere med lange lukkertider.
ND står for neutral density. På dansk kaldes det også et gråfilter, fordi det dæmper mængden af lys, der trænger ind i sensoren, så du kan forlænge lukkertiden.
Det kan fåes i flere forskellige intensiteter, som begrænser lyset i forskellig grad.
Læs mere om ND-filtre her og se hvordan, du vælger det rigtige gråfilter her.
Forløbsfiltre
Et forløbsfilter er et gradueret ND-filter, der anvendes til at undereksponere fx en lys himmel, og samtidig give korrekt eksponering af forgrunden og dermed også flere detaljer.