Nu kan du for første gang give dine gamle familiefotos nyt liv.
En ny teknologi ved navn deepfake gør det nemlig nemt at lave fotos om til små videoer, hvor personerne på billedet bevæger sig – og det tager kun to minutter.
Kunstig intelligens gør billeder levende
En ny tjeneste fra MyHeritage ved navn Deep Nostalgia laver dine gamle familiefotos om til små videoer, hvor personerne på billederne smiler, blinker og kigger rundt.
Det er teknologien deepfake, som gør det muligt at lave videoerne. Deepfake er en kunstig intelligens, der kan skanne og analysere menneskers ansigtsmimik. Ud fra disse informationer danner intelligensen en algoritme, som kan simulere bevægelser. Det er sådan, billederne kan laves om til en video, hvor personerne bevæger sig livagtigt.
Deepfake gør det altså muligt at vække billederne til live, så du får et realistisk bud på, hvordan gamle familiemedlemmer så ud, mens de var i live.
> Læs også: Få perfekte farver i dit foto
Sådan kommer du i gang
Du skal starte med at finde det eller de billeder, som du gerne vil give liv. Hvis du ikke har billederne digitalt, kan du skanne dem ind på computeren. Det kan du få hjælp til her.
Alternativt kan du også tage et billede af familiefotoet med din smartphone, hvis mobilen har et godt kamera.
Nu skal du uploade dit foto til hjemmesiden MyHeritage. Det kan du gøre her. Du kan enten trække dit billede ind på hjemmesiden, eller du kan finde billedet på din computer ved at klikke med musen på Upload.
Før du kan lave dit første billede om til en video, skal du registrere dig hos MyHeritage. Her skal du blot oplyse din email, og du skal lave et password.
Når det er gjort, bruger MyHeritage typisk et par minutter på at lave dit billede om til en video, hvor personen bevæger sig.
> Læs også: Sådan justerer du skannede fotos i Photoshop
Hemmeligheden bag de levende billeder
Det er et mirakel. Pludselig har Deep Nostalgia bragt dine gamle familiemedlemmer til live igen - eller sådan ser det i hvert fald ud.
Den lille video, du får, er egentlig sat sammen af billeder af flere hundrede personer, der har lignende ansigtstræk med personen på lige præcis dit billede.
På den måde kan tjenesten generere et realistisk bud på, hvordan en video af personen kunne se ud.
Videoen er altså en computergenereret version, som bygger på en database af andre personers ansigtstræk, der er sat sammen til en video.
> Se videoen: Sådan fjerner du støvpletter i Lightroom