Den finske fotograf Timo Oksanen elsker nordlys. Så meget, at han ofte ofrer både nattesøvn og bekvemmelighed og kører i flere timer nordpå for at stå udenfor i kulden med sit kamera.

Efter seks års jagt på nordlys har Timo fundet frem til de optimale kameraindstillinger, og de varierer kun ganske lidt fra situation til situation.
Mange andre fotografer anbefaler en lukkertid på 20-30 sekunder, men det er al for lang tid, hvis man vil fange nordlysets bevægelser, forklarer Timo.
Han bruger typisk en lukkertid på 1-5 sekunder, en stor blændeåbning og en høj ISO. Billedet herover, hvor han var heldig at få Mælkevejen med, er taget på ét sekund.
> Læs også: De bedste tips til at fange nordlyset

Der skal meget til at holde Timo fra at fotografere, når nordlyset danser på himlen. For nogle år siden trodsede han fx høj feber for at kunne tage billedet herover.
Han var på tur med et par venner, og mens de kørte bilen, lå han på bagsædet med 39 graders feber. Pludselig vækkede de ham og sagde, at de kunne se nordlys.
"Vi var tæt på polarcirklen, og det var 34 minusgrader udenfor. Men det var et virkelig fint syn – landevejen, der var oplyst af fuldmånen med nordlyset i baggrunden," siger Timo.
> Læs også: 3 tips til nordlys du (nok) ikke kender

