Stjernefotografernes bedste tips til sort-hvid fotografering

Vi har talt med en håndfuld af de mest talentfulde sort-hvid-fotografer lige nu, og det nye Digital FOTO er spækket med inspiration og gode tips til at fotografere monokromt.

Portræt af hjemløs mand fotograferet af den hollandske fotograf Thomas Thijssen

Den hollandske fotograf Thomas Thijssen har travet gaderne i sin hjemby tynde for at finde ægte ansigter til sin portrætserie “Faces Anonymous," som er fotograferet i sort-hvid.

© Thomas Thijssen

Da den hollandske fotograf Thomas Thijssen tog portrættet ovenfor af den hjemløse mand Rini, havde han ikke forudset, at billedet ville gå viralt på nettet – eller at folk i byen ville begynde at behandle Rini anderledes.

Siden har Thomas Thijssen fotograferet mange af samfundets skæve eksistenser i en serie, han kalder “Faces Anonymous”, og når han ikke skyder kommercielle opgaver, leder han efter nye interessante ansigter.

De gemmer på ufortalte historier, som fortjener at blive fortalt, forklarer den 33-årige fotograf.

Historier, som sort-hvid-fotografiet bedst fortæller.

Det er et meget bevidst valg fra Thomas Thijssens side, at serien "Faces Anonymus" er fotograferet i sort-hvid.

Begrænset brug af Photoshop

Det eneste, jeg gør ved billedet bagefter, er at gøre det mørkere eller lysere," siger Thomas Thijssen, der bruger kurver i efterbehandlingen til at skabe kontrast i sine billeder.

Drømmer du om at få samme stemningsfulde og rå billeder, er det en god idé at gå efter ansigter med karakter.

Rynker, ar og andre uperfektheder giver personlighed og kant til et portræt.

Resten af Thomas Thijssens fotoserie kan ses på hans hjemmeside.

Åbne vidder og vilde savannedyr

I det nyeste nummer af Digital FOTO går vi all in på sort-hvid foto. Her kan du bla møde fem sort-hvid fotografer, som arbejder indenfor fem forskellige genrer.

Vi har blandt andet talt med en landskabsfotograf, der har lært sig selv at se i sort og hvid, en dyrefotograf, der bruger flere timer i skjul for at få dramatiske nærbilleder af galopperende zebraer, og en fotokunstner, der manipulerer sine portrætter til det ekstreme.

Læs med, når de deler hemmeligheder fra deres arbejdsproces, og bladr bagefter om til vores 12 bedste tips til stærke billeder i sort-hvid.

Alt sammen i Digital FOTO nummer 13/2018, som er på gaden nu.

Køb bladet i din bladbutik - eller tegn abonnement, og læs det nye blad med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de ni seneste blade af Digital FOTO.