Billede med vandmærke på.

Du skal kun lave dit vandmærke én gang, så kan du bruge det på alle dine billeder fremover.

© Shutterstock

Undgå at andre bruger dine fotos med et vandmærke

Et vandmærke i bunden af dine fotos gør, at man altid kan se, hvem der har taget billedet. Se, hvordan du kommer et vandmærke på dine fotos her.

15. marts 2021 af Christian Trant

Hvis du deler fotos på nettet og vil sikre dig mod misbrug eller bare vise, at det er dig, der har taget pletskuddet, er et vandmærke løsningen.

Det er heldigvis nemt at lave et vandmærke i Lightroom og designe det på en personlig måde. 

Du behøver kun lave dit personlige vandmærke én gang. Herefter kan du bruge det fremadrettet på alle dine fotos. Du skal blot følge de her tre trin i Lightroom.

> Få helt styr på Lightroom med det nye onlinekursus "Lær Lightroom på 4 uger". Læs mere om kurset her!

1. Tilføj et vandmærke

Du starter med at lave et vandmærke i Lightroom, når du er færdig med at redigere et billede og vil eksportere det. Klik med musen på File i menulinjen og derefter på Export.

I den nye boks, som popper op på skærmen, vælger du, hvor billedet skal gemmes, under Export Location. Du vælger også filformat med mere.

Rul ned til Watermarking og sørg for, at punktet er åbent. Markér så Watermark. I rullemenuen vælger du Edit Watermarks....

Nu ved Lightroom, at du vil eksportere dit billede med et vandmærke på, og du er klar til næste trin, hvor du kan designe et helt nyt vandmærke, der er personligt, og som passer til dit foto.

vandmærke redigeres trin 1

Du laver et nyt vandmærke ved at vælge Edit Watermarks...

© Shutterstock // Digital FOTO

2. Gør dit vandmærke personligt

I en ny boks kan du under Image Options vælge at indsætte et billede, hvis du fx har scannet din underskrift. Det er smart, da dit vandmærke bliver unikt, når du bruger din signatur.

Du kan også nøjes med at vælge en typografi under Text Options i stedet. Ud for Font vælger du en skrifttype, som du synes ser flot ud. Du må prøve dig frem og holde øje med eksemplet.

Klik ved Color og vælg fx hvid. I feltet under billedet skriver du, hvad der skal stå i vandmærket.

I Lightroom kan du også foretage en masse små redigeringer, som gør det nemt at lave det personlige vandmærke, der fremover skal kendetegne dine fotos.

vandmærke redigeres trin 2

Du vælger om dit vandmærke skal være centreret, til højre eller venstre. Du vælger også skrifttype og farve.

© Shutterstock // Digital FOTO

3. Placér dit vandmærke på billedet

Til sidst skal du vælge, hvor gennemsigtigt dit vandmærke skal være. Her handler det om smag og behag, og hvilken baggrund vandmærket skal indsættes på.

Er baggrunden meget mørk, kan du godt skrue en del op for gennemsigtigheden, da en mørk baggrund gør vandmærket tydeligere.

Er baggrunden derimod lys, vil det være svært at se et gennemsigtigt vandmærke, og så skal Opacity ikke være særlig høj.

Under Watermarks Effects øger du gennemsigtigheden. På vores billede har vi valgt at sætte Opacity til 62.

Til sidst placerer du vandmærket. Der gør du ved Anchor. Klik med musen i firkanten, der hvor du ønsker at vandmærket skal placeres. Giv derefter vandmærket et navn, og klik på Create. Klik så på Export.

Husk, at ikke alle fotokonkurrencer tager imod fotos med vandmærker. Det gælder for eksempel vores fotokonkurrence her på Digital FOTO.

Du kan læse meget mere om, hvordan du deltager i konkurrencen her

Vandmærket redigeres trin 3

Du styrer også, hvor gennemsigtigt vandmærket skal være under Opacity.

© Shutterstock // Digital FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...