1. Big bang i bageriet
Med korte flashglimt kan du stoppe tiden et splitsekund og få fotos, der fanger selv de hurtigste motiver og detaljer.
Her er personen og melet frosset med en hurtig lukkertid på 1/8000 sekund og med brug af blitzen.
Placér nu et sort lagen bag modellen, og sluk lyset i køkkenet.
For at kunne anvende blitz og en så kort lukkertid er det nødvendigt at bruge indstillingen High-Speed-Sync, som vælges på blitzen eller i kameramenuen.
Bliver motivet for kraftigt belyst, så brug flashkompensationen til at justere lysstyrken.

Flashkompensation findes ofte enten ved to tryk på blitzknappen eller ved at trykke på en knap med et lyn og et plus/minus-tegn.
© Shutterstock2. Et kig ind i en anden verden
Med små modelfigurer kan du lave dine egne opstillede eventyrverdener.
Her er det størrelsesforholdet, der gør det sjovt.
Brug en limstift på figurernes fødder for at få dem til at stå oprejst.
For at pifte det lidt op kan du bruge en computerskærm som baggrund og skabe et særligt miljø.
Billedet her til højre er taget med et helt almindeligt kitobjektiv.
Typisk vil en brændvidde mellem 24 og 70 mm passe godt til miniaturebilleder.
> Læs også: Alt du skal vide om makrofotografi

Hjemmesider eller butikker der sælger modeltog sælger også ofte disse små figurer.
© Shutterstock3. Sjove farvefulde skyer
Ved at dryppe frugtfarve eller fortyndet akrylmaling ned i et glas eller et akvarium med vand kan du fremtrylle fantastiske abstrakte mønstre.
Skyd på stativ, og placér et sort stykke papir bag glasset for at sikre en ensartet baggrund.
Brug et normalobjektiv, fx 24-70 mm, men vær opmærksom på objektivernes nærgrænse, som ofte er omkring 25-30 cm.
Skyd derfor billederne fra en arms længde, og zoom i stedet ind for at sikre stor dybdeskarphed.
Lukkertiden bør være mindst 1/400 sekund, mens en lille blændeåbning på fx F16 passer.
Peg en ekstern flash ned mod malingen for at fange det øjeblik, den opløses i vandet.
Det kan evt. også være nødvendigt at oplyse baggrunden.
> Læs også: Sådan deltager du i månedens fotokonkurrence

Du kan med fordel bruge en pipette til at styre dråbernes størrelse.
© Shutterstock