Det er ikke uhørt, at fotografer smider alle andre genre væk for en stund, når de først har stiftet bekendtskab med makrofotografi.
Det er praktisk talt en helt ny verden, der åbner sig, når du først kommer tæt på de motiver, der ellers ikke er synlige for øjet.
Makromotiverne er et bjergtagende syn, hvis du har styr på teknikken, og i denne artikel får du svar på alle de vigtigste spørgsmål, du skal kende som ny makrofotograf:
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Hvad er makrofotografi?
Definition af makrofotografi er en forstørrelse, der er så stor, at motivet kan gengives i fuld størrelse på kameraets billedsensor.
Men udtrykket makrofotografi bruges generelt om billeder taget tæt på af små motiver som fx insekter, blomster eller vanddråber.
Et makrofoto kræver, at fotografen fysisk går helt tæt på motivet, så der kun er få centimeters afstand mellem motiv og objektiv.
Med andre ord er det ikke rigtig makro, hvis du blot bruger objektivets zoom fra en længere afstand – du kan dog få fine billeder på denne måde alligevel.
Det fantastiske ved makrofotografi er, at du kan komme helt tæt på detaljer, som du aldrig ville lægge mærke til i hverdagen – fx morgenduggen på et græsstrå, støvdragerne på en blomst eller øjnene på en flue.
Hvilket udstyr kræver makrofotografi?
Det er ikke alle kameraer, der kan fokusere på få centimeters afstand, som makrofotografi kræver.
Mange kompaktkameraer, systemkameraer og spejlreflekskameraer har dog optageprogrammer dedikeret til makro, som kan give ganske gode billeder.
Hvis du for alvor vil i gang med makro, kræver det dog noget ekstraudstyr.
Makro med dit kitobjektiv
Har du et almindeligt zoomobjektiv, kan du også godt bruge dette til at skyde makro. Vælg den størst mulige brændvidde og gå så tæt på, som fokus tillader.
Det vil typisk give dig mulighed for at dække et motiv på fem-seks cm i bredden. Bagefter kan du beskære billedet og komme endnu tættere på i billedbehandlingen.
Du kan også bruge dette smarte trick til at få en større forstørrelsesgrad helt uden særligt udstyr.
Makro med mellemringe
En anden mulighed er at bruge mellemringe til at forvandle dit almindelige objektiv til et makroobjektiv.
En mellemring mindsker dit objektivs fokusafstand, så du kan fokusere tættere på end normalt.
Mellemringe kan sættes på alle objektiver og koster i langt de fleste tilfælde mindre end et makroobjektiv.
Husk dog at kontrollere kompatibiliteten med dit kamera og objektiv, så du er sikker på at kunne bruge autofokus.
Hvis du gerne vil vide, hvordan mellemringe fungerer, kan du læse vores guide til billige genveje til makro her.
Investér i et makroobjektiv
De bedste resultater får du dog med et spejlreflekskamera eller systemkamera og et makroobjektiv.
De mest populære modeller har en brændvidde på 90-105 mm, men der findes også modeller med kortere brændvidder som fx 50 mm eller 60 mm.
Med de kortere brændvidder skal du dog være opmærksom på, at du skal tættere på for at kunne fokusere, og dermed kan du risikere at skræmme dit motiv væk.
Det vigtigste ved et makroobjektiv er, at det kan fokusere helt ind til forholdet 1:1, hvilket vil sige, at motivet gengives på sensoren i samme størrelse, som det har i virkeligheden.
Fotograferer du en blomst på 1,5 x 2 cm, vil den altså komme til at fylde 1,5 x 2 cm på sensoren og dermed også på billedfladen.
Et makroobjektiv kan også bruges på andre afstande og fungerer fx rigtig godt som portrætobjektiv, så der er flere gode grund til at investere i ét.
Alle ægte makroobjektiver har en fast blænde på omkring F2.8, der giver en meget lav dybdeskarphed og dermed en flot baggrundssløring, der isolerer motivet.
Hvilke makromotiver er gode at starte med?
Det er en god idé at starte med nogle lette motiver, mens du stadig er ved at lære dit kameras makroprogram, dine mellemringe eller dit makroobjektiv at kende.
Et godt begyndermotiv til makro er blomster, da de findes i alverdens former og farver og ikke bliver skræmt væk af, at du går tæt på dem.
Når du har fundet en blomst, du gerne vil fotografere, så eksperimentér med forskellige vinkler, indtil du finder den, der bedst fremhæver blomstens kendetegn.
Insekter som fx fluer, bier og natsværmere er også fine makromotiver, der er lette at finde både indenfor og udenfor. Det er spændende at fotografere levende væsener så tæt på, men også mere udfordrende end at fotografere fx blomster.
Hvis du kan, så gå på insektjagt tidligt om morgenen eller sent om aftenen, da de fleste insekter er mere rolige på disse tidspunkter.
Vanddråber er et yderst fotogent makromotiv, og mulighederne er uendelige – du kan fotografere dem, når de hænger under vandhanen, når de triller ned ad vinduet, eller når de ligger på et blad eller en blomst.
Hvis der ikke er udsigt til regn, så fyld en sprayflaske og lav dine egne dråber, fx på en potteplante eller en busk i haven.
Mennesker er i sig selv ikke gode makromotiver, men alle har én eller flere interessante detaljer, som du kan stille skarpt på med et makroobjektiv – fx refleksioner i øjnene, små smilehuller eller rynkede hænder.