Mand placeret i det gyldne snit
Kig efter krydset

Det vigtigste i et billede skal helst ramme et kryds, når man inddeler billedet i ni felter som vist her.

Disse 5 ting skal du undgå i din komposition

Styr uden om disse faldgruber, når du sætter dit billede sammen. Så går det ikke galt.

7. september 2021 af Louise Hagemann

Når du sætter øjet for søgeren, eller når du efterfølgende billedbehandler, skal du tage en række beslutninger om, hvordan du vil arrangere de elementer, der indgår i dit motiv.

Her er fem klassiske kompositionsfejl, du skal prøve at undgå:

1. Motivet i midten

Undlad som hovedregel at placere dit hovedmotiv, fx en person, et hus eller en bjergtop, i midten af billedet. 

Gå i stedet efter at arrangere det vigtigste i den yderste eller nederste tredjedel (eller begge dele). Det skaber harmoni og styrer øjets fokus i den rigtige retning.

Del billedet op i ni firkanter ved at forestille dig to vandrette linjer og to lodrette linjer. Det mest væsentlige i dit motiv skal helst placeres langst linjerne, gerne i krydset.

2. Intet blikfang

Storslåede landskaber eller smukke solnedgange er fantastiske motiver, men ofte bliver de meget tomme. Øjet flakker og ved ikke, hvor det skal fæstne sig.

Stentempel i bjerglandskab
Husk forgrunden

For at undgå flade ensformige landskaber skal du gå efter at blikfang i forgrunden, fx en person, et træ eller en samling større sten eller bakketoppe.

Gå så vidt muligt efter at placere fx en person, en forhøjning eller et træ i landskabet – og fx en silhuet i forgrunden af solnedgangen.

3. Høj horisont

Horisonten må helst ikke skære midt igennem billedet, så det deler billedet i to halvdele. Det får nemt et forstyrret udtryk – med mindre der altså er en særlig pointe med forgrunden.

Forsøg at trække horisonten længere ned mod bunden af billedet, så der bliver mere ro og bedre plads til de vigtigste elementer.

4. Skærende linjer

Hvis du inkluderer en person i dit landskab, er det vigtigt, at han eller hun ikke bliver "skåret over" af linjer i baggrunden, fx træstammer eller bropiller. 

Gå i stedet efter at placere personen, så han eller hun indrammes af linjerne – og endnu bedre, at linjerne leder hen imod personen.

5. Altid horisontalt

De fleste har en tendens til at vende kameraet horisontalt, når der skal tages landskabsbilleder. Naturligt nok, for det er jo sådan, vi ser verden – fra side til side. Ja, faktisk hedder det horisontale format nogle steder “landskab".

Landskabsbillede vertikalt
Drej kameraet 90 grader

Med et billedet på højkant vil beskueren se det op og ned i stedet for fra side til side, hvilket forstærker dybden i dit billede.

Men et vertikalt format passer rigtig godt til mange landskaber og kan være med til at understrege særlige kompositioner. Især hvis der er i forvejen er stærke vertikale linjer som træer, bygninger, møller eller den slags.

– Og som med alt andet, så husk også at begå netop disse fejl engang imellem. For det kommer der også pletskud ud af.

Få flere tips til komposition

I Digital FOTO nr. 14/2021 har vi en samlet en række tips til at komponere dine billeder bedst muligt. Her finder du både tips til at bruge farver, linjer og perspektiv, og vi har krydret det hele med billedeksempler, så det er let at se effekten.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...