Disse tre funktioner i dit kamera skal du prøve

Dit nye kamera gemmer på et væld af smarte muligheder, som du måske slet ikke har opdaget endnu. Her er tre teknikker, som du skal prøve i det nye år.

objektiv

De nye kameraer byder på mange nye teknikker, som er værd at prøve af.

1. Brug fingrene

Der kommer flere og flere berøringsfølsomme skærme på kameraerne, og de kan bruges til meget mere end bare at vælge i menuerne med.

Du kan nemlig også bruge dem til at vælge fokusområde med et fingertryk og nogle gange som udløserknap.

På nogle kameraerne kan du endda vælge fokuspunkt på skærmen med fingeren, mens du ser motivet gennem kameraets søger. Det er lynhurtigt og præcist.

> Læs også: Sådan får du optimal fokusering med den berørings-følsomme skærm

Du indstiller, hvordan den berøringsfølsomme skærm fungerer – og eventuelt aktiverer den - i kameraets menu.

Kameraskærm

Udnyt den berøringsfølsomme skærm til andet end at bladre - nemlig til endnu bedre billeder.

2. Få hjælp til manuel fokus

Selvom autofokus i nye kameraer hele tiden bliver bedre, kan der være situationer, hvor det er bedst at lægge fokus manuelt.

Her kan funktionen focus peaking være en stor hjælp.

Focus peaking registrerer kontrast og skarpe linjer, og kameraet kan ud fra disse informationer vise, hvad der er i fokus, når du drejer på fokusringen.

Fokusområdet vises på skærm eller i søger som lysende omrids med fx en rød farve.

På nogle kameraer hedder det Manual Focus Assist.

> Læs også: Kom godt i gang med manuelt fokus

3. Se hele dagen på få sekunder

For blot få år siden krævede det særligt udstyr at lave timelapse.

Nu findes funktionen indbygget i en del system- og spejlreflekskameraer, og den fungerer ofte rigtig godt.

Timelapse betyder, at kameraet tager en masse billeder inden for et interval, som så sættes sammen til en lille film, der viser et langt forløb på kort tid.

Timelapse aktiveres i menuen, hvor du vælger start- og sluttidspunkt.

Indstil også interval og antallet af skud. Når optagelsen er færdig, sætter du filerne sammen til en videofil i fx Lightroom.

Læs alt om at lave den perfekte timelapse lige her.