Time lapse video optagelse himmel

Når kameraet er sat korrekt op, klarer det selv optagelserne.

© giphy

Sådan laver du timelapse-video

En timelapse-video er en genial funktion til at vise et forløb, og når du mestrer teknikken, kan du både vise nordlyset, der danser på nattehimlen, men også skyerne, der suser henover landskabet.

Timelapse-optagelser er i virkeligheden videoer, som er sammensat af en lang række enkelte fotos. 

Ved at tage billederne i bestemte intervaller er det muligt at sætte dem sammen til en timelapse-video, hvor tingene bevæger sig lynhurtigt. 

I denne artikel kan du læse: 

Time lapse video

En timelapse-video er den ideelle måde at vise et længerevarende forløb på. Her er der skruet godt op for tempoet i bådtrafikken i Venedig.

© Giphy

Lav timelapse uanset kameratype

De fleste smartphones og actionkameraer har en indbygget timelapse-funktion, som oven i købet selv sætter billederne sammen til en timelapse-video. 

Funktionen findes også i en del spejlreflekser og systemkameraer. 

Kan dit kamera ikke lave timelapse-optagelser, hvor du skal fotografere i sekvenser, kan du bruge en fjernudløser med indbygget timer.

Fælles for alle optagelser til din timelapse er, at du skal have kameraet på stativ, da der optages over en lang periode. 

Billedudsnittet skal også gerne være præcis det samme – ellers vil kronologien i dine timelapse-videoer blive ødelagt. 

Læs også: Sådan vælger du det rigtige kamerastativ

Time lapse video smartphone

Mange nye smartphone-modeller har indbyggede timelapse-programmer.

© Shutterstock

Kom godt i gang med timelapse

Her får du fire gode trin, du skal følge, når du indstiller dit kamera til optage timelapse-videoer.

Til slut forklarer vi, hvordan du sætter billederne sammen i Photoshop eller Lightroom.

1. Læg fokus rigtigt i timelapse-optagelserne

Fokusér på dit motiv, og sæt så fokus på manuelt, for ellers vil kameraet forsøge at fokusere før hvert billede, og det kan nemt gå galt, hvis lyset ændrer sig undervejs i optagelsen.

2. Få styr på eksponeringen med manuelt program

Vælg manuelt program, da der ellers vil komme for stor variation mellem hver eksponering.

Billeder, som ikke er ens eksponeret, vil give en blinkende effekt på den færdige timelapse-film.

Af samme grund skal du også slå Auto ISO fra.

3. Få ensartede farver med fast hvidbalance

Farvetemperaturen (hvidbalancen) skal sættes til en fast værdi, fx omkring 5600 Kelvin i dagslys – eller kameraets indstilling Dagslys.

Lyset vil ændre sig meget ved især solnedgange, og denne gradvise ændring ønsker vi at få med på timelapse-filmen.

Læs også: Sådan bruger du hvidbalancen

4. Sæt din timelapse-optagelse i gang

Hvis kameraet har en indbygget timelapse-funktion, så sæt den fx til at tage et billede hvert fjerde sekund. Vælg antal skud, fx 500.

Skyd i jpeg, med mindre du vil bruge meget tid på billedbehandling af raw-filer, før de kan bruges til timelapse-videoen.

Timelapse-video af storby.

Du får nogle af de flotteste timelapse-videoer, hvis du ved, at dit motiv ændrer sig meget henover forløbet. 

© Giphy

Sæt billederne sammen i billedbehandlingen

Hvis dit kamera ikke selv kan sætte timelapse-videoen sammen, skal du bruge et program på computeren. 

Det kan fx være Lightroom eller Photoshop. 

Her her kan du se, hvad du skal gøre i de to programmer.

Timelapse i Lightroom:

  1. Importér billederne til Lightroom i Library, og markér dem alle ved at taste Ctrl + A (PC) eller Cmd + A (Mac). Vælg så modulet Develop. Justér eventuelt på farver og lys, så billerne fremstår ens i udtrykket.
  2. Beskær: Klik på Crop Overlay. Ved Aspect vælger du 16 x 9. Flyt eventuelt på markeringen på billedet for at vælge det rigtige udsnit. Tast Enter.
  3. Eksporter: Vælg derefter File og Export... for at gemme kopier af alle billederne på én gang. Ved Export Location vælger du en tom mappe, hvor billederne skal gemmes. Under File Settings vælger du JPEG, sRGB og en høj kvalitet, fx 90.
  4. Navngiv: Under Image Sizing markerer du Resize to Fit. Hvis du gerne vil gemme i 4K, skal du vælge pixels i rullemenuen og skrive 3840 ud for W og 2160 ud for H. Sørg for, at filerne navngives fortløbende, fx timelapse_001 og timelapse_002 og så videre.

Timelapse i Photoshop:

  1. Åbn Photoshop. Gå til File og Open. Vælg mappen med dine redigerede timelapse-optagelser. Markér den øverste fil i mappen. Sæt et flueben i boksen Image Sequence. Klik på Open.
  2. I dialogboksen skal du nu vælge 24 fps ud for Frame Rate, og klikke på OK. Nu vil Photoshop åbne filerne som en timelapse-fil, der kan redigeres som en videooptagelse. Vælg Window og Timeline. Nu kan du se hele videoen som en tidslinje.
  3. Vælg nu File, Export og Render Video. I dialogboksen kan du give din timelapse-video et navn, hvor den skal gemmes og vælge format og størrelse. Formatet H264 er et fint udgangspunkt. Sæt også Frame Rate til 24 fps. Klik på Render for at færdiggøre timelapse-videoen.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...