Den unge finske fotograf Joni Niemelä hører til blandt de allerbedste makrofotografer og har et fantastisk blik for detaljer.
Med sine makrooptikker går han blandt helt tæt på dugdråber, små kødædende planter og insekter.
Et af hans favoritmotiver er myrer. Joni Niemelä fortæller: "Jeg er meget optaget af myrernes samfund og den måde, de arbejder så effektivt sammen på. Hver myre har sin opgave, og rollefordelingen er tydelig. Det bliver klart, når man studerer dem på nært hold i et stykke tid."
I følge Joni Niemelä er foråret den bedste tid at fotografere myrer i. Da det endnu ikke er så varmt, sænker myrerne tempoet lidt, så fotografen har større chance for at følge med.
Her får du Joni Niemelä bedste tips til at få gode billeder af de små insekter med hjem.
1. Tjek myrernes ruter
Studér myrekolonien i noget tid, så du kender myrernes adfærd og ruter.
Læg mærke til, hvordan de reagerer, når du kommer tæt på dem med dit kameraudstyr.
Det kan være en god idé at nærme dig forsigtigt.
> Læs også: Alt du skal vide om makrofotografi
2. Husk kluden!
Rækker du hånden ind over myrerne, vil de ofte sprøjte syre.
Det kan give gode billeder, men hav en klud klar til at tørre syre af frontlinsen med, og forstyr ikke myrerne i længere perioder.
3. Skyd myrerne fra siden
Kom ned i øjenhøjde med myrerne, så du fotograferer dem fra siden i stedet for ovenfra.
Det giver mere fascinerende billeder af myrerne.