Autofokus med ansigtsgenkendelse

Nogle kameraer kan genkende bestemte personer og sørge for at stille skarpt på dem.

© Shutterstock.com

Få helt styr på kameraets fokusbegreber

Hybridfokus, tracking og fasedetektion er blandt de begreber, producenterne benytter, når de omtaler autofokus. Her forklarer vi ni vigtige funktioner i kameraets autofokus.

21. august 2019 af Kristoffer Engbo

Kameraproducenterne arbejder benhårdt for at forbedre autofokus i hver ny model eller tilmed med ny firmware til de eksisterende kameraer.

Men hvad betyder alle begreberne, og hvilken effekt har de på dine optagelser? Det fortæller vi herunder, hvor vi gennemgår de ni vigtigste begreber.

Er du abonnent, kan du i Fordelszonen hente vores guide til at få det optimale ud af kameraets fokuspunkter. Hent guiden her.

1. Fokuspunkter

Nogle kameraer slår på at have flere tusinde punkter, som autofokus kan vælge mellem og bruge til at spore et motiv med.

Andre kameraer har fx kun ni punkter, hvilket kraftigt begrænser, hvor du kan stille skarpt i billedfladen. Her er det en fordel med langt flere punkter. I praksis mærker du dog ikke den store forskel på, om man fx har 400 eller 5000 punkter.

Det er langt vigtigere, hvor stor et område af billedfladen punkterne dækker. På nogle kameraer dækkes næsten hele billedfladen, så du kan bruge autofokus helt ude i siden af motivet.

> Læs mere: Sådan bruger du fokuspunkterne i dit kamera

2. Fasedetektion

Spejlreflekskameraer bruger en fokusteknologi kaldet fasedetektion. Ved hjælp af spejle sendes dele af lyset til en fokusenhed, der typisk sidder i bunden af kameraet. Den ser – via spejlene – ud gennem objektivet fra to vinkler.

Det svarer til måden, vi afstandsbedømmer på med vores øjne. Systemet kan med det samme regne ud, om fokus skal flyttes tættere på eller længere væk, og er derfor meget hurtigt til at stille skarpt. Fokus ligger dog ikke altid helt nøjagtigt.

Mange kompaktkameraer og systemkameraer har i dag også fasedetektion, der sidder direkte på billedchippen.

3. Kontrastdetektion

En anden autofokusteknologi er kontrastdetektion, hvor kameraet registerer, hvor stor kontrasten er i fokusområdet ved at tjekke billedet direkte på kameraets billedsensor.

Er kontrasten høj, er motivet i fokus. Modsat ved fasedetektion kan kameraet ikke regne ud, om fokus skal flyttes tættere på eller længere væk, så derfor må det prøve sig frem ved at flytte fokus og tjekke kontrasten flere gange, til kontrasten er størst mulig.

Især tidligere kunne dette tage lang tid, men det er stadigvæk ofte lidt langsommere end fasedetektion. Til gengæld giver det en meget præcis fokus.

4. Hybridfokus

Mange kameraer bruger i dag en hybridfokus ved live view, hvor de både bruger fasedetektion og kontrastdetektion direkte på billedchippen til at stille skarpt med.

Når de to autofokusteknologier kombineres, får du en hurtig og præcis autofokus.

> Læs mere: Sådan virker hybridfokus

Sony Alpha7R IV

Sony Alpha7R IV har en hybridfokus bestående af 567 fasedetekterende fokuspunkter og 425 punkter med kontrastdetektion. Begge typer sidder direkte på billedchippen.

© Sony

5. Ansigtsgenkendelse

Når kameraets processor kan registrere ansigter i motiver, sørger det selv for at stille skarpt på dem og følge ansigterne rundt, når personerne bevæger sig.

Nogle kameraer kan endda genkende bestemte personer, så det automatisk vil stille skarpt på fx dine familiemedlemmer, selv om der er mange andre mennesker i motiverne. 

> Læs også: Sådan tager du gode portrætter af familiemedlemmer og venner 

6. Øjegenkendelse

Små fokusafvigelser afsløres nådesløst af kameraer med høj opløsning, og med et objektiv med en stor blændeåbning bliver tolerancerne meget små. Det betyder, at fx øjenbrynene kan være skarpe, mens selve øjnene er slørede. Her er ansigtsgenkendelse altså ikke nok.

Flere kameraer har i dag øjenfokus, der stiller skarpt på et øje og kan holde fastholde fokus, når personen bevæger sig. Kameraet lægger typisk fokus på øjet, der er tættest på, men i mange af dem kan du vælge mellem højre og venstre øje.

7. Kontinuerlig fokus

Modsat enkeltfokus, der stiller skarpt én gang og bevarer samme fokusafstand, hvis du fx tager en serie af billeder, så sørger kontinuerlig fokus for at flytte fokus tættere på eller længere væk, hvis motivet eller fotografen bevæger sig undervejs. 

Kontinuerligt fokus bruges altså til motiver i bevægelse.

> Læs mere: Sådan bruger du kontinuerlig autofokus

8. Fokus-tracking

Den almindelige kontinuerlige fokus arbejder groft sagt kun i én dimension, nemlig afstanden væk fra og mod kameraet.

Fokus-tracking, som også kaldes fokussporing eller 3D-fokus, bruger også kontinuerlig fokus, men arbejder i tre dimensioner. 

Den genkender motivet og sørger for at følge det rundt i billedrammen og løbende justere fokus, når fx et dyr bevæger sig fra venstre mod højre eller op og ned.

Ørn fanger fisk i vandet

Fokustracking er genialt til at holde skarpheden på fx dyr, der bevæger sig rundt i hele billedfladen.

© Shutterstock.com

9. Touch-fokus

Med denne funktion kan du trykke direkte på kameraets berøringsfølsomme lcd-skærm for at placere fokus, det er dermed nemt og hurtigt at vælge fokusområde.

På flere kameraer med søger kan du tilmed holde kameraet op til øjet, og så kan du flytte rundt på fokuspunktet ved at glide med tommelfingeren på den slukkede lcd-skærm.

> Læs mere: Det skal din autofokus kunne

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...