Makrofotografi i naturen er en svær disciplin, og det er desværre langt nemmere at få slørede fotos end skarpe.
Her får du fire enkle tips til at få større skarphed, når du fotograferer makro i det fri.
1. Skab læ for vinden
Vinden plejer normalt ikke at være et problem, når du fotograferer i det fri, men når motivet er lille, bliver de rystelser, lidt vind kan skabe, meget tydelige i dine fotos.
Derfor er det vigtigt, du går i læ for vinden, hvis dit motiv er særligt sårbart over for rystelser. Alternativt kan du forsøge at skærme for vinden med din krop, så motivet ikke bevæger sig.

Dit valg af blændeværdi påvirker dybdeskarpheden i dit billede. Lave f-tal som F2.8 og F4 giver en lav dybdeskarphed, hvor kun et lille område er skarpt, og det fungerer godt til makro.
© Shutterstock2. Brug kontinuerligt lys
Det er genialt at have en kontinuerlig lyskilde ved din side, når du fotograferer makro. Det konstante lys gør nemlig, at du bedre kan kontrollere, at motivet træder ud af dets omgivelser.
Det kunne fx være en grøn bille på et grønt blad, som du gerne vil fotografere, men de ensartede farver gør, at billen ikke bliver tydelig. I en sådan situation vil kontinuerligt lys sikre, at billen bliver markant tydeligere på bladet.
3. Få flottere makrofotos med bokeh
Et ufokuseret område kan også befinde sig i forgrunden. Prøv at placere dit motiv længere bagud i dit billede, og medtag nogle detaljer i forgrunden tæt på objektivet.
Denne teknik egner sig særligt godt til makrofotos, hvor du fx kan få et område af blomster, som er i fokusfeltet, men hvor der er bokeh foran det skarpe område.

Når f-tallet øges, bliver blænden i objektivet mindre. Der kommer derfor mindre lys ind i kameraet, så lukkertiden skal være langsommere for at sikre, at billedet ikke bliver for mørkt.
© Shutterstock4. Brug flash til makro i naturen
Når du fotograferer makro i naturen vil du opleve, at selv den mindste vind, kan gøre dit motiv uskarpt. Her hjælper det at bruge kameraets flash.
Flashen gør nemlig, at dit motiv fastfryses med en hurtig lukkertid, men pas på at lyset ikke bliver for hårdt.
Oplever du at lyset bliver hårdt, skal du bruge en diffuser foran blitzen, som spreder lyset og gør kontrast og skygger i billedet mindre hårde.