Makrobillede af bi.

Billedet er sat sammen af 58 fotos for at sikre, at biens detaljer er synlige over det hele.

© Klaus Nygaard @Digital FOTO

Sådan fik vi pletskud: De fineste små detaljer bliver synlige

Makrobilleder er en udfordrende fotogenre, da du nemt ender med uskarpe fotos. Her kan du læse, hvordan vi brugte en makroskinne og 58 fotos til at få de mindste detaljer helt synlige.

Nogle af de billeder, vi har taget i tidens løb, lærte os nye teknikker, som vi gerne vil dele ud af.

I denne artikelserie ser vi nærmere på nogle af redaktionens mest vellykkede fotos, samtidig med at vi fortæller om oplevelsen, overvejelserne bag billedet og om billedbehandlingen.

Denne gang fortæller vi om vores detaljerige makrobillede af en bi.

Det rigtige udstyr giver den ultimative skarphed

Med et makroobjektiv og en elektronisk makroskinne kan du få makromotiver, der er skarpe og detaljerige fra top til tå. 

Enkeltstående makrobilleder har minimal dybdeskarphed, men ved at sætte flere billeder sammen med forskelligt fokus kan du få hele motivet skarpt. 

De fleste makroskinner kan flytte sig helt ned til 1/1000 mm mellem hvert skud. 

Da vi skød dette billede, tog vi 58 billeder med en forskydning på 0,9 mm mellem hvert billede. 

Den forskydning, du skal vælge, afhænger af størrelsen på det motiv, du skyder. Hvis dit motiv fx er et meget lille insekt, kan forskydningen godt værre større.

Ved hjælp af en app kan vi indstille, hvordan makroskinnen skal arbejde, og hvor fine og små forskydninger den skal lave.

Alle filerne er sat sammen i programmet Helicon Focus, der hjælper med at lave stacking, så bien bliver skarp over det hele.

Læs også: Sådan vi fik pletskud: Solnedgangen over Ålesund

Makrobillede af bi.
© Klaus Nygaard @Digital FOTO

Sådan kan du gøre makrobilleder finere i billedbehandlingen

Når du tager mange makrobilleder med forskelligt fokus, er et stillestående motiv nødvendigt.

Døde insekter er ideelle motiver, men skidt og snavs bliver meget tydeligt, når du bruger en makroskinne og skarpheden kommer til at ligge på hele motivet.

Her er Lightrooms Spot Removal-værktøj genialt, da det lader dig lave helt fine justeringer, som gør bien ensartet og fri for små støvkorn. 

> Læs også: Sådan fik vi pletskud: Sprudlende farver i Hamborg

Redigering af bi i Lightroom

Du kan lave små fine markeringer, der fjerner støvkorn og skidt enkelt og hurtigt.

© DigitalFOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...