Ved hjælp af timelapse-optagelser kan du sætte fart på virkeligheden, så trafikken pisker af sted eller solnedgangen klares på sekunder. Med timelapse tager man mange fotos med et fast interval, og efterfølgende sætter man billederne sammen til en film.
Nogle kameraer kan sætte billederne sammen med det samme, mens man med andre skal lave filmen på computeren. Frem for alt skal kameraet dog kunne tage en lang række billeder med et fast interval, og her har vi samlet tre gode kameratyper, der klarer opgaven.
>Læs også: Sådan laver du timelapse-optagelser
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
1. Din smartphone
Mange smartphones har en timelapse-funktion, der samler en film med det samme, i kameraappen.
Du får dog endnu flere muligheder med en særlig app, fx Skyflow til iPhone, hvor du kan gemme enkeltbillederne og vælge interval og antal billeder.
2. Et gimbalkamera
Med et stabiliseret kamera kan du nemt optage timelapse-film, og du kan tilmed indstille kameraet til at rotere en lille smule i løbet af optagelserne. På den måde kommer der ekstra liv i den færdige film, når kameraet også har bevæget sig lidt.
Optagelsen herunder er lavet med DJI Pocket 2, der roterer under optagelsen.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
3. System- eller spejlreflekskameraer
Mange kameraer har en indbygget funktion, der kan samle optagelserne til en film i kameraet, men du får optimal kontrol med interval-funktionen, som findes i rigtig mange kameraer. Her vælger du, hvor længe kameraet skal fotografere, og hvilket interval der skal være mellem hvert foto.
På mange kameraer kan du desuden indstille automatisk eksponering, hvilket er en stor fordel i skiftende lys, fx ved en solnedgang. Det sikrer, at billederne ikke bliver helt sorte, når mørket sænker sig.
Du kan sætte dine optagelser sammen i Photoshop, og i Fordelszonen har vi lavet en video, hvor du kan se, hvordan du gør. Se videoen her.