Der er nu forhindringssensorer foran, bagpå og nedenunder dronen.
Med de fleste droner skal man holde en afstand på 50 meter til andre mennesker. Denne drone vejer under 250 gram, så der er ikke afstandskrav, og du må derfor flyve mange steder, så længe du ikke er til gene.
I de første to generationer af disse letvægtsdroner fra DJI var der ingen sensorer, der bremsede, hvis man var ved at flyve ind i en forhindring. Det har kun været standard i større og dyrere modeller. For nogle måneder siden landede konkurrenten Autel en minidrone, der for første gang havde sensorer, så naturligvis har Mini 3 Pro det samme.
Men hvor Autel leverer en rigtig skrabet fjernkontrol, har DJI med denne nye model igen markeret sig som de førende. Man kan nemlig købe Mini 3 Pro med den almindelige standardkontrol, som er ganske udmærket, og som noget hidtil uset kan man købe en større pakke med en lækker fjernbetjening med indbygget skærm. Den har en lysstyrke på 700 nits. Det er ikke bedre end de fleste telefoner, men du slipper for at tilslutte din telefon hver gang, du skal flyve, og så holder fjernkontrollen sin lysstyrke, når den bliver varm i modsætning til telefonerne. Det koster 1300 kroner oven i den nævnte pris at få fjernkontrollen med. Vi havde forventet omkring det dobbelte.
Billedsensoren er på 1/1,3 tommer og er dermed en mellemting mellem den lille sensor i forgængeren Mini 2 og den store sensor på en tomme i modellen Air 2S. Det betyder da også, at billedkvaliteten er bedre end i Mini 2 med flere detaljer og mindre støj samt lidt bedre farver i visse situationer. Hver pixel kan deles op i fire mindre pixels, så man frit kan vælge mellem 12,2 eller 48,8 mio. pixels. Vil man fotografere i svagt lys, anbefaler vi den lave opløsning, der leverer mindre støj. I godt lys får man flere detaljer med den høje. Billeder og video er generelt i en helt utrolig kvalitet, når man tænker på, at dronen blot vejer 169 gram uden batteri.
PRIS
6499 kr.
Det syntes vi efter …
20 minutter: Mini 3 Pro er støjsvag og står mere stabilt i luften end Mini 2.
1 dag: Muligheden for at filme op til 60 grader opad giver unikke vinkler.
4 dage: Nyttigt med højformat, så man ikke mister opløsning ved beskæring.
Dommen
+
Sikker minidrone med velfungerende kamera.
Første drone under 250 gram med 4K/60 fps.
Dronen kan følge motiver i bevægelse.
-
De små droner er følsomme i kraftig vind.
Man kan få ekstra kraftige batterier – men ikke i Europa.
Nærmeste konkurrent
Testoptagelser
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.