Som nævnt i entidligere artikel er der så mange nyheder i DJI's nye drone Mavic 2 Pro, at vi næsten ikke kan huske dem alle.
Efter en uge med dronen har vi derfor endnu ikke nået at afprøve det hele, men vores første testresultater lover godt.
Læs også: 12 gode grunde: Derfor har vi allerede bestilt DJI Mavic 2 Pro
Hasselblad-kamera giver gode billeder
Det er endnu for tidligt med en endelig dom over det indbyggede kamera fra Hasselblad, men vores første optagelser er meget lovende.
Farver og detaljer minder mere om det, man ser fra et rigtigt kamera og ikke om en ældre mobiltelefon som med forgængeren.
Det dynamiske omfang er også bedre.
Styr på dronereglerne? Få et overblik her.
Bedre drone-billeder i svagt lys
Vi er meget positivt overraskede over funktionen HyperLight. Den gør det muligt at tage gode billeder i svagt lys, fx i den blå time.
Tidligere var det meget svært at få gode billeder i den slags lys, men HyperLight booster farver og skarphed og mindsker støj.
Det giver virkelig gode resultater, som du kan se her.
Velfungerende automatisk timelapse
En anden ny funktion er HyperLapse. Det betyder, at DJI Mavic 2 Pro er i stand til at lave automatisk timelapse, mens du flyver rundt med dronen.
Vi har prøvet at lave nogle stykker, og det fungerer virkelig godt. Man vælger blot interval mellem hvert foto, og hvor lang tid filmen skal vare, og så fikser dronen resten og laver flotte små film.
Glæd dig til den store test af DJI Mavic 2 Pro
DJI Mavic 2 Pro støjer lidt mindre end før, og batteriet holder lidt længere.
Vi fløj i 25 minutter, hvor vi lavede to hyperlapse-film bestående af i alt cirka 400 billeder, og vi havde stadig godt og vel 20 procent batteri tilbage, da vi landede.
Vi flyver videre og vender tilbage med billeder og vores fulde test i Gearguiden snarest muligt.
Som abonnent på Digital FOTO får du med det samme adgang til de seneste 10 numre af bladet i vores magasin-app Wype, samt adgang til Fordelszonen med mere end 500 videokurser til fotografi og billedbehandling.
Køb et abonnement i dag og få en af vores spændende præmier med 2 numre af Digital FOTO leveret til døren for kun 49 kroner + porto og ekspedition.Se udvalget her.