Sidste år var der både gamle kendinge og nye overraskelser, der imponerede og strøg direkte ind på ønskesedlen.
Bedste spejlrefleks
i 2015 var Canon igen på alles læber. De lancerede nemlig Canon EOS 5DS, der kunne prale af 50,3 mio. pixels, en flot detaljegrad, tiltalende farver og en hurtig autofokus.
Den holdt, hvad den lovede, og derfor blev 5DS Årets spejlrefleks.

Bedste systemkamera
På systemkamerafronten gjorde Olympus kinderne røde. Olympus OM-D E-M5 Mark II var nemlig lynhurtigt og med fremragende billedstabilisering og et flot design. En nyklassiker og et mesterskud fra Olympus - som siden da er faldet omkring 2000 kroner i pris.

Bedste zoomkamera
Blandt zoomkameraer slog Nikon verdensrekord med P900, der havde – og har – en brændvidde på 200 mm. Det gør dig i stand til at tage billeder af Månen.
Du kan læse alle vores anmeldelser i Gearguiden her.
Andre favoritter
Det forholdsvis ukendte Fotopro løb med titlen som Årets stativ for deres CT5A, HERO4 Black fra GoPro blev Årets actionkamera, og TOKINA AT-X PRO 12-28MM F4.0 DX blev Årets bedste optik til APS-C.

Softwarevirksomheden DxO lancerede i december minikameraet DxO One, som skal bruges sammen med en smartphone. Det var spændende med en ny kameraproducent på banen, og kameraet selv tegnede også rigtig godt.
> Læs, hvad vi ønskede os i 2004 her.