Sådan laver du en CEWE FOTOBOG

Her får du en guide til at lave en CEWE FOTOBOG, hvor du kan samle din bedste pletskud og minder. Og som abonnent på Digital FOTO kan du endda lave en af slagsen til en god pris. Vi har nemlig sørget for, at Digital FOTOs læsere får 10% rabat på alle CEWEs fotobøger.

Fotobog opslået

Gense alle dine pletskud i en flot fotobog. Med Digital FOTO er det nemt og billigt.

Hvis du ligner de fleste fotografer og os her på Digital FOTO, er det ved at være lang tid siden, du sidst har fået printet dine pletskud og fortalt andre om alle de gode oplevelser, der fulgte med.

Og det er da ærgerligt.

Dine pletskud fortjener en bedre skæbne end at ligge gemt på et SD-kort eller en mappe på pc'en – fx at blive samlet i en flot fotobog.

Sådan laver du en CEWE FOTOBOG

Du kan vælge mellem hele ni formater fra de helt små til store imponerende bøger med fast omslag. Der er fem forskellige indbindinger og paprikvaliteten kan du også selv bestemme.

Kom i gang med at lave din egen personlige fotobog fra CEWE med vores guide lige her:

Det er en god idé at sortere dine billeder på forhånd, så du har en bruttotrup af billeder, der skal i din CEWE FOTOBOG.

Du kan også med fordel forinden tænke over, om du har både høj- og bredformatbilleder, både farve- og sort-hvid-billeder, og om nogle billeder fx skal strække sig over et helt opslag, altså to sider.

Rejsefotobog

Fotobøger fra CEWE findes i forskellige størrelser og indbindinger. Du kan endda vælge et tema, der passer netop til dine billeder, fx en rejse.

1. Vælg størrelse

Når du har hentet bestillingssoftwaren ned på fx din pc, er du klar til at designe bog. Klik på “CEWE FOTOBOG”. Nu skal du vælge den størrelse, du vil have.

Størrelsen er mest et spørgsmål om smag.

Det er dog også vigtigt at overveje, hvad dine billeder passer til – har du fx panoramaer? Er de fleste billeder i højformat? Kan dine billeder passe i kvadratisk format?

Derudover skal du også være opmærksom på, at ikke alle formater giver mulighed for alle øvrige valg – fx blødt eller hårdt cover eller fast ryg.

Formatet "Stor" svarer til A4 og er ofte et godt, sikkert valg.

2. Vælg indbinding

Du har også mulighed for at vælge forskellige indbindinger til din fotobog. Omslaget kan både være et eller flere billeder eller bare en farve med tekst.

Et hardcover er et af de mest brugte, hvor du får en hård indbinding med ryg, som du kender det fra bøger.

Du har også mulighed for at vælge en blødere indbinding med softcover, kreere et hæfte eller give den fuld gas med fx læderindbinding.

CEWE tilbyder også en lækker mulighed med effektlak, hvor du kan fremhæve fx titlen på bogen, så den ser eksklusiv ud med guld- eller sølvtryk og hæver sig fysisk fra coveret.

Igen gælder det, at visse valg kun er mulige ved udvalgte formater.

To fotobøger

Papirkvalitet i fotobøger handler meget om smag og økonomi, men der er dog også forskelle på holdbarhed og udtryk.

3. Vælg papirkvalitet i din CEWE FOTOBOG

Der er mulighed for at vælge flere forskellige papirtyper. Vi anbefaler, at du vælger en papirkvalitet omkring mindst 180-200 gram/m2.

Herefter er der flere valg, du kan træffe, som i høj grad er et spørgsmål om smag.

Du kan fx vælge, om du vil have en mat eller blank overflade (højglans). Den blanke overflade håndterer snavs og fedt bedre, mens den matte overflade forhindrer refleksioner og giver et mere elegant udtryk - fx til bryllupsbøger.

Du kan også vælge, om du vil bruge digitaltryk eller fotopapir.

Fotopapir, som fås til de fire største CEWE FOTOBOG-formater, er lidt mere lækkert med højere detaljeringsgrad og god dybdeskarphed, ligesom farverne typisk står flottere.

Det er til gengæld også lidt dyrere.

I fotopapir kan du også vælge blank og mat look, og desuden får du den særlige Leporello-indbinding/Layflat, hvor du undgår fordybningen i midten af bogen. Det er især godt, hvis du vil lade et billede dække over to sider.

4. Sæt dine billeder ind i din fotobog

Du kan både indsætte dine billeder automatisk og manuelt i din fotobog fra CEWE.

Vælger du at gøre det manuelt, så vælger du billeder fra panelet til venstre, hvor du har direkte adgang til din computers mappestruktur.

5. Brug effekter og design i din CEWE FOTOBOG

Du har nu et vælg af muligheder for at gøre din fotobog fra CEWE personlig alt efter smag og anledning.

Du kan vælge forskellige baggrunde, rammer, passepartout og andre effekter og designs fra panelet i toppen. I alle kategorier har du mulighed for at downloade flere fra internettet, hvis du ikke har fundet den perfekte baggrund eller ramme.

CEWE har også et stort udvalg af cliparts, som er små figurer og elementer, du kan indsætte – fx hjerter eller blomster.

Konceptet “stilarter" er et færdigt design og en mulighed for at ensrette designet i fotobogen hele vejen igennem. Her kan du fx vælge "hvid kollage", hvor der kommer enkle hvide rammer om alle billeder.

Du har naturligvis også mulighed for at skrive tekster i alle mulige udgiver på siderne i fotobogen.

monogram på fotobog

Når du laver en CEWE FOTOBOG, har du mulighed for at sætte dit eget personlige præg på. Du kan fx tilføje figurer og symboler, og du kan vælge en effektlak, der præger omslaget på bogen, så det kan mærkes.

Der er faktisk uanede muligheder for at tilpasse designet til det, din fotobog handler om.

Er det fx en rejsefotobog, kan du indsætte det relevante landkort og lade dit yndlingsbillede udfylde det.

Gør endelig din fotobog personlig og speciel, men husk også, at billederne ikke må drukne i pynt – det er jo dem, det handler om.

Husk at variere sammensætningen, så der nogle gange er ét billede på én side, nogle gange en masse små, nogle gange er farvebilleder, andre gange er sort-hvid osv.

6. Tjek din CEWE FOTOBOG igennem

Sidste skridt er at se hele din fotobog grundigt igennem og tjekke, at alt er, som det skal være.

Hvis du opdager fejl eller mangler eller andre ting, du ikke er tilfreds med, så lav det om.

Vær i god tid. Afhængigt af ambitionerne kan det godt tage nogle timer at lave din fotobog.

Heldigvis har du i CEWE's system mulighed for at gemme din fotobog og arbejde videre på det senere, når du har oprettet dig som kunde.