Når du køber en ny fotoprinter, følger der ofte en pakke fotopapir med, og det er af den blanke slags, som også kaldes Glossy. Her får du som regel en rigtig flot og glansfyldt gengivelse, uanset om du printer i farve eller sort-hvid.
Den blanke overflade har dog et par ulemper. Dels er den ret modtagelig overfor fingeraftryk, og dels kan man ofte have problemer med at se billedet ordentligt i sin helhed på grund af reflekser i den blanke overflade.
Disse problemer slipper du for ved at købe mat fotopapir i stedet. Mat fotopapir fås i mange kvaliteter. De fleste multiprintere og fotoprintere i den billige ende, kan håndtere mat papir, som ikke er for kraftigt. Dette papir hedder typisk Matte Photo Paper.
Ønsker du at printe på mat og eksklusivt galleripapir med struktur, skal du bruge en dedikeret fotoprinter. De kan ofte også printe i størrelser op til A3+.
>Læs også: Så godt klarede Epson SureColor SC-P900 sig

Blankt fotopapir er mest udbredt, men ikke nødvendigvis det optimale i alle situationer.
© CanonIndstil printeren korrekt
Når du vil printe på mat papir, skal du først tjekke, om din printer overhovedet kan håndtere den pågældende papirtype. Det står typisk i specifikationerne.
Med det matte papir i arkføderen, er du næsten klar til printe. Du skal bare huske at indstille printeren og dens driver til den rigtige papirtype, ellers får du nogle ret grimme udskrifter.
Herunder kan du se, hvordan du vælger papirtype i Photoshop Elements. Det er nogenlunde samme metode i Photoshop.
>Læs også: Så mange pixels kræver et A4-print

Klikker du på Advanced Settings…, får du adgang til printerens driver og kan fx justere farvemætning, og om billedet skal printes med eller uden kant.
© Digital FOTOVælg rigtig papirstørrelse
Når du har åbnet dit billede i Elements og er klar til at udskrive det, vælger du File og Print…. I den nye boks vælger du din printer ud for Select Printer. Klik så på Change Settings… under Printer Settings.
Ud for Paper Type vælger du den papirtype, du ønsker at printe på, fx typen Matte Photo Paper. Ved Paper Size vælger du papirets størrelse, fx A4. Klik på OK.
Ved Select Print Size kan du bestemme, hvor meget billedet skal fylde. Klik så på Print for at udskrive.
>Læs også: Alt om fotoprintere