Udnyt lyset, du har ved hånden

Brug mobilens lys til portrætter

Selv om dagslyset er sparsomt, kan du stadig tage fremragende portrætter ved at udnytte det lys, der er lige ved ha?nden. Bogstaveligt talt.

Der er ikke meget naturligt lys at komme efter i den mørke vintertid, men det skal ikke forhindre dig i at tage lækre portrætter. Vi har fisket mobilen op af lommen og brugt den som lyskilde.

Disse fire ting skal du huske, når mobilen skal give lys til portrætter:

  • Mobiltelefonen kan give et flot dramatisk lys. Aktivér telefonens lygte, og lad lyset ramme fra siden eller skråt oppefra – fx ved at lade modellen holde telefonen selv. Det giver pæne, diskrete skygger, og du har hænderne fri selv. Det kræver dog lidt beskæring efterfølgende.
  • Hvis du oplever, at kameraets autofokus har svært ved at få fat og stille skarpt på grund af et begrænset lys, så benyt i stedet manuel fokus.
  • Det er trods alt et begrænset lys, der kommer fra mobilen, så indstil dig på at gå op på minimum en ISO 3200.
  • Mobilens lys minder om dagslys i farvetemperaturen. Derfor er det ganske fint at bruge automatisk hvidbalance eller vælge dagslysindstilling.

> Læs også: Brug din tablet-pc som lys på motivet

I magasinet Digital FOTO nummer 16/2016, som er på gaden nu, har sætter vi fokus på det lys, du har ved hånden. Her bruger vi også Månen og gadelamperne som lyskilder til både portrætter og landskabsbilleder. Som abonnent kan du læse hele artiklen via linket øverst på siden.

Er mobilen ikke nok, har du måske brug for flash til dine portrætter. Find den rette blitz til Canon her og den rette blitz til Nikon her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...