Er du fx skiftet fra et kameramærke til et andet og har skabet fyldt med fx ældre Canon EF-objektiver, mens dit nye kamera er et spejlløst systemkamera fra Sony, findes der adaptere, som lader dig bruge dine gamle objektiver på det nye kamera.
Langt de fleste adaptere på markedet er dog helt simple og uden kontakter. Det betyder, at du ikke kan bruge autofokus med disse adaptere, ligesom du heller ikke kan benytte kameraets autoindstillinger. Du er således nødt til at styre alt manuelt.
Det kan man dog vænne sig til, og da stort set alle nye systemkameraer har såkaldt focus peaking, hvor områder, som er i fokus, lyser op med fx en rød farve i søgeren eller på skærmen, er det faktisk ret nemt at fokusere. Det går bare langsommere end med autofokus – og så koster disse adaptere kun et par hundrede kroner.
>Læs også: Det betyder tallene på dit objektiv

Kontakter i adapteren sikrer overførsel af informationer om kameraindstillinger og valg fokus mellem objektiv og kamera.
© ShutterstockAdaptere med autofokus gør det nemt at fokusere
Hvis du vil gribe dybere i pengepungen findes der dog også adaptere på markedet, der faktisk lader dig bruge autofokus på tværs af kamera- og objektivmærke. Det gælder fx adaptere fra Metabones til omkring 4500 kroner samt billigere versioner fra Viltrox til omkring 2000 kroner.
Herunder kan du se, hvilke fordele og ulemper, der er ved at bruge adaptere med autofokus.
>Læs også: Disse konvertere skal du kende

Adaptere fra Metabones er yderst solide og enkle at bruge. Prisen er dog høj.
© MetabonesFordele ved adapter med autofokus
- Du kan fortsat bruge dine gamle objektiver med dit nye kamera.
- Ofte kan du på adapteren vælge om du vil benytte billedstabilisering i kamera eller objektiv.
- En del adaptere med autofokus har indbygget stativfod, så du får en bedre balance.
- Du kan både bruge enkeltfokus og kontinuerlig autofokus. Det styrer du i kameranuen, som du plejer.
- Adapteren får strøm fra kameraet, så du skal ikke tænke på batterier.
- Du kan få exif-data med i dine billedfiler. Det kan du ikke med manuelle adaptere.

En adapter som Viltrox EF-E5 har en lille skærm, hvor du fx kan se brændvidde og blænde.
© ViltroxUlemper ved adapter med autofokus
- Adaptere med autofokus kan ikke arbejde med kameraets hybridfokus. Du er nødt til at vælge, om du vil bruge præcis kontrastdetektion eller hurtig fasedetektion.
- Du vil ikke opnå helt samme fokushastighed, som med objektiver af samme mærke som kameraet.
- Nogle adaptere har et display, hvor du kan se fokusafstand, brændvidde og blænde.
- Adapterne understøtter ikke objektivkorrektion for fx vignettering, farvefejl og fortegning.
>Læs også: Stor guide til objektiver