Knapt er Canons nye, budgetvenlige allround-objektiv 24-105mm F4.0-7.1 IS STM kommet på markedet, før producenten kan afsløre endnu et nyt objektiv til deres spejlløse system, EOS R.
Og det nye objektiv kommer nok især til at vække glæde blandt natur- og actionfotografer. Det har nemlig en brændvidde på hele 100-500 mm.
Objektivet har en maksimal blændeåbning på F4.0 ved 100 mm og F7.1 ved 400 mm, og producenten lover, at det har ny optisk teknologi og forbedret billedstabilisering.
> Læs også: Skal jeg vælge systemkamera eller spejlreflekskamera?
Udover superteleobjektivet er der to telekonvertere på vej på henholdsvis 1.4x og 2.0x, så du kan komme endnu tættere på motiverne, end objektivet tillader.
Derudover bekræfter Canon også planen om at lancere 5 ekstra RF-objektiver i 2020.
Læs mere om objektiverne her.