Makrobillede
© Shutterstock

De bedste makroobjektiver til under 3000 kroner

Med en makrooptik kan du få helt nye motiver i kassen, og du kan endda få høj kvalitet til en lav pris. Vi har fundet fire gode makroobjektiver til under 3000 kroner.

7. marts 2019 af Kristoffer Engbo

Med et ægte makroobjektiv kan du komme så tæt på detaljer, at de fylder det samme på kameraets billedsensor som i virkeligheden.

Dermed kan fx en sommerfugl udfylde hele billedfladen, og viser du billederne frem, kan sommerfuglen lige pludselig dække hele skærmen eller komme ud i A2-format.

Med et makroobjektiv bliver du altså i stand til at skyde en masse nye motiver, som et almindeligt objektiv ikke kan klare, og samtidig kan makroobjektiverne også bruges til andre motivtyper, som fx portrætter. 

Og faktisk kan du komme forholdsvis billigt i gang. Her har vi samlet fire makroobjektiver, du kan købe for under 3000 kroner.

> Læs også: Her er alt, du skal vide om makrofotografi

Billigt makroobjektiv til Canon

Canon EF-S 35mm F2.8 Macro IS STM er et kompakt objektiv til Canons spejlreflekskameraer med APS-C-sensorer. 

Canon EF-S 35mm F2.8 Macro IS STM

Canon EF-S 35mm F2.8 Macro IS STM

© Canon

Skarpheden er god, og du får både optisk billedstabilisering, en lydløs fokusmotor og som noget helt særligt en lampe på fronten, der kan lyse de små motiver op.

Læs vores test af objektivet her.

Billigt makroobjektiv til Nikon

Nikon AF-S DX Micro NIKKOR 40mm F2.8G passer til Nikons APS-C-kameraer og giver stor fotoglæde. 

Nikon AF-S DX Micro NIKKOR 40mm F2.8G

Nikon AF-S DX Micro NIKKOR 40mm F2.8G

© Nikon

Objektivet har god skarphed, når man blænder lidt ned, hvilket man typisk gør på makro, da dybdeskarpheden ellers bliver ekstremt lille.

Læs vores test af objektivet her.

Billigt makroobjektiv til Micro Four Thirds

Panasonic Lumix G Macro 30mm F2.8 ASPH. MEGA O.I.S. er en lille perle, der kan bruge på kameraer fra Olympus og Panasonic. 

Panasonic Lumix G Macro 30mm F2.8 ASPH. MEGA O.I.S.

Panasonic Lumix G Macro 30mm F2.8 ASPH. MEGA O.I.S.

© Panasonic

Brændvidden svarer til 60 mm på kameraerne, der har APS-C-sensorer. 

Objektivet har god skarphed og lydløs autofokus.

Læs vores test af objektivet her.

Billigt makroobjektiv til Sony

Sony E 30mm F3.5 Macro er et af de billigste makroobjektiver på markedet og passer til Sonys systemkameraer med APS-C-sensorer.

Sony E 30mm F3.5 Macro

Sony E 30mm F3.5 Macro

© Sony

Billedkvaliteten er flot til prisen, og skarpheden er god i midten af billedet.

Læs vores test af objektivet her.

27 makroobjektiver i stor test

I Digital FOTO nr. 5/2019 får du en test med hele 27 makroobjektiver fra både originale og uoriginale producenter. 

Her finder du også objektiver til Fujifilm og Pentax samt mange flere til Canon, Nikon, Olympus, Panasonic og Sony.

Endnu ikke abonnent? Lige nu kan du få en rubust kikkert fra Mitilux i super god kvalitet. Kikkerten har en værdi af 850 kroner, men du kan få den sammen med 2 numre af Digital FOTO for kun 109 kroner inklusiv porto og ekspedition. 

Se tilbuddet her!

Makroobjektiv test Digital FOTO

I Digital FOTO 5/2019 tester vi hele 27 makroobjektiver. 

© Digital FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...