Det er nok de færreste fotoentusiaster, der har et tilt/shift-objektiv i rygsækken, men det specielle objektiv kan faktisk give nogle imponerende effekter, der ellers ville være umulige at opnå i optagelsen.
Modsat hvad mange tror, så er tilt/shift-objektiverne ikke forbeholdt arkitekturfotograferne. Faktisk er de begyndt at blive mere og mere populære blandt især portræt- og bryllupsfotografer.
Med tilt-funktionen, der forskyder fokusplanet, kan du nemlig lægge dybdeskarpheden helt anderledes end med normale objektiver, og det kan give portrætter som det herunder, hvor modellens krop og hår er helt ude af fokus.
> Læs også: Alt hvad du skal vide om portrætfotografering