I ferien skal mange fotoentusiaster på storbyferie, vandreture eller andre spændende rejser.
Vi har lavet en list over det perfekte fotoudstyr, som du skal have med på ferien. Noget af udstyret har du måske allerede, andet havde du ikke regnet med, du havde brug for.
Fotostativ med multifunktioner
Et stativ er næsten uundværligt, når du tager billeder. Dette smarte fjernbetjente fotostativ passer perfekt til både din telefon, dit actionkamera og til den lette kameraudrustning.
Den medfølgende fjernbetjening kan via Bluetooth tage billeder trådløst, så du selv kan komme med på billederne. Fjernbetjeningen sikrer også knivskarpe billeder i svagt lys og forrygende timelapse-optagelser med mobilen.
Stativet består af både en selfiestang og et bordstativ med smart kuglehoved, og når de to dele sættes sammen, har du et tredje stativ på 150 cm klar til de fleste opgaver. Efter brug kan stativet nemt foldes sammen, og det fylder næsten ingenting i tasken.
Du får også en universal holder med til telefonen, så den nemt kan monteres på stativet.
Print på farten med Instant Photoprinter
Nogle gange ville man ønske, man havde et polaroidkamera med i tasken. Sagen er bare den, at det ofte kommer i anden eller tredje række, når fototasken skal fyldes.
I stedet kan du bruge din telefon eller dit kamera og få samme hurtige print, som ved et polaroidkamera.
Med Zip Instant Photoprinter kan du koble på telefonen eller kameraet og printe dine billeder sekunder efter, du har taget dem.
Du kan også bruge billederne som en gave, hvis du fx har taget fotos af dem, der arbejder i boderne på markedspladsen.
> Du kan læse mere om produktet her.
Klar i en fart med en Capture
Skal du på tur med rygsækken i denne ferie, vil vi anbefale, at du investerer i en Capture fra Peak Design.
Du kan sætte den på stropperne af din rygsæk, og så har du nem og hurtig adgang til dit kamera. Det tager ikke mere end to sekunder, så har du klikket dit kamera af eller på.
Med Capture undgår du, at du skal rodde rundt i rygsækken, når muligheden for det gode billede opstår. Kameraet sidder allerede klar uden på rygsækken.
> Læs mere om produktet her.
Verdens mindste kamera
I stedet for stort og tungt udstyr, kan du selvfølgelig også bare putte verdens mindste kamera med gimbal i jakkelommen.
DJI Osmo Pocket har et makanisk flydende ophæng, der stabiliserer dine optagelser, så du får lækker glidende video. Du kan endda bruge det på cykelturen, på løbeturen eller endda fra faldskærmen.
Læs vores anmeldse af DJI Osmo Pocket i gearguiden her.
Fordelt på blot 12,2 x 3,7 x 2,9 cm får du et videokamera med 4K-opløsning, og du kan også tage raw- og jpeg-billeder på 12 mio. pixels.
Kvaliteten er overraskende god!
> Læs også: Ti gode grunde til, hvorfor du skal købe en DJI Osmo Pocket.
Gummidæksel til objektivet
Det er super irriterende, når du roder rundt i en rygsæk, hvor dækslet til dit objektiv er blevet væk eller blandet med de 117 andre.
Du kan spare dig selv frustrationen og endda få ekstra plads i rygsækken, hvis du i stedet investerer i et gummidæksel.
> Læs vores guide til, hvordan du vælger den rigtige fototaske til dig.
Det fleksible dæksel af gummi passer ofte til flere størrelser af objektiver. Du kan fx få dæksler, der passer til 55mm og 62mm eller dine 77 mm til 82 mm objektiver.
> Læs mere om dækslerne her.
Den ultimative foto-powerbank
Skal du ud på rejse, er det en god ide, at du medbringer lidt ekstra strøm. Måske du også bør medbringe lidt fotolys. Den slags kommer hurtigt til fylde i fototasken.
Hvis du gerne vil have begge dele med, kan vi anbefale vores powerbank, der kan begge dele.
Digital FOTO's powerbank har 32 LED-lys, som hjælper dig, hvis du mangler lys i dine fotos. Den har også solcelleopladning, så du altid har strøm, uanset hvor længe du er på farten.
Krog og ildstarter
Vi indrømmer blankt, at denne gadget nok ikke gør det store for kvaliteten af dine fotos - og så måske alligevel.
Hvis du investerer i denne krog, har du ekstra mulighed for hænge dit fotoudstyr uden på tasken. Derudover har du en lille kniv og en lille skruetrækker, som kan være meget brugbar, hvis du fx skal spænde dit kamera fast på dit stativ.
Derudover kan du også få mere lys til dine fotos, hvis du bruger den smarte tændstarter, der er indbygget i krogen. Det kræver selvfølgelig brænde og en bålplads.
Udover et blødt lys fra et bål, kan krogen selvfølgelig også være smart, hvis din fotoferie har taget en uventet drejning, og du derfor desperat mangler lys og varme.
> Læs mere om krogen her.