Samsung Galaxy A9

Samsung Galaxy A9 fås i pink, sort og blå.

© Samsung

Samsung lancerer verdens første smartphone med fire kameraer

Samsung har i dag lanceret verdens første smartphone med hele fire kameraer på bagsiden. Galaxy A9 tilbyder dig derfor flere muligheder i optagelsen, end andre smartphones på markedet. Se her, hvad de fire kameraer reelt betyder.

11. oktober 2018 af Poul Siersbæk

Godt nok har Lenovo også annonceret, at en ny smartphone med fire kameraer på bagsiden skulle være på vej, men Samsung kom altså først – og det tilmed i en telefon som ikke engang hører til i firmaets flagskibs-serie S.

Samsung Galaxy A9 med de fire kameraer tilhører nemlig Samsungs A-serie. 

Samsungs A-serie ligger i et lavere prisleje, men byder alligevel på masser af fotoglæde – og med den nye Galaxy A9 er der for alvor skruet op for funktionerne.

Samsung Galaxy A9

De fire kameraer i Samsung Galaxy A9 har hver sin funktion.

© Samsung

Det kan de fire kameraer i Samsung Galaxy A9

Mange andre af markedets topmodeller er udstyret med dobbelt eller tredobbelt kamera på bagsiden, men Samsung Galaxy A9 trumfer med hele fire kameraer. Det såkaldte Quad Camera er udstyret med fire kameraer, der byder på:

  1. Hovedkamera på 24,0 mio. pixels og blænde F1.7
  2. Telefoto med 2x optisk zoom, 10,0 mio. pixels og F2.4
  3. Ultravidvinkel, der dækker 120 grader, 8,0 mio. pixels og F2.4
  4. Dybdekamera på 5,0 mio. pixels og F2.2


Hovedkameraet bruges til de fleste situationer – både i lyse og mørke omgivelser - og skulle sikre en meget fin detaljegengivelse.

Med telefotoobjektivet kan du komme tættere på motivet og lave detaljerede close-up-optagelser.

Vælger du ultravidvinklen kan du fange det helt store perspektiv, og i samarbejde med den intelligente AI-funktion, kan kameraet genkende motivet og vælge de mest optimale kameraindstillinger.

Dybdekameraet kan du bruge, hvis du har brug for at indstille fokus og dybdeskarphed manuelt.

> Læs også: Der skal du fotografere med mobilen - nogle gange

Samsung Galaxy A9

Galaxy A9 måler 16,3 x 7,7 x 0,8 cm og vejer 183 gram.

© Samsung

Stor skærm og masser af plads i Samsung Galaxy A9

Vi ser meget frem til at teste telefonen og tjekke, hvordan de mange kameraer opfører sig, og hvordan de spiller sammen, når man jagter det optimale billede.

Samsung Galaxy A9 byder i øvrigt på en skærm på 6,3 tommer i Full HD og en hukommelse på 6,0 gigabytes ram. 

Telefonen vil være tilgængelig i butikkerne til november med en vejledende pris på 4499 kroner.

Redaktionen anbefaler: Objektiver til mobiltelefonen 

Du får meget mere ud af dit mobilkamera, hvis du sætter eksterne objektiver på. Så kan du bla. få fiskeøjeeffekt, ekstra vidvinkel og mulighed for at gå helt på tæt blomster og dyr med makro.

 Altså udvider du pludselig det kamera, du altid har ved hånden, til at kunne håndtere næsten alle typer af motiver. Og så bliver det bare lidt sjovere at fotografere med mobilen. 

Lige nu kan du få et 3-i-1-objektivkit til din mobiltelefon med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner. Se tilbuddet her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...