Med en forsinkelse på ca. tre måneder er det nye Panasonic Lumix GH6 endelig blevet lanceret.
GH6 nedstammer i lige linje fra verdens første systemkamera GH1 fra 2009, men undervejs i serien har Panasonic skiftet målgruppe.
I dag er kameraerne i GH-serien nemlig mest tænkt til videofotograferne, selv om kameraerne også har fine fotomuligheder.
GH6 er mest af alt til videofotograferne
Ved Panasonics introduktion af det nye Panasonic Lumix GH6 stod det klart, at det nye kamera mest af alt er designet til det stigende antal fotografer, der laver videoindhold.
Kameraet skyder billeder med 25 mio. pixels, hvilket i sig selv ikke nogen stor forbedring i forhold til de tidligere modeller – eller i forhold til konkurrenterne.
Det er nemlig et helt andet sted, at Panasonic satser, og det er selvfølgelig på video-delen.
Det ses bl.a. ved, at kameraet har en ny højhastigheds Micro Four Thirds-sensor, der er i stand til at optage 5,7K-video med 60 billeder i sekundet.
Derudover kan GH6 optage 10-bit 4K-video med 120 billeder i sekundet, hvilket giver mulighed for at optage slowmotion i høj kvalitet.
Det blev de tidligere modeller – Panasonic GH5 Mark II og GH5 – også kritiseret for at mangle.

GH6 kan også optage timelapse-videoer i 4K-kvalitet internt i kameraet. Derudover justerer kameraet selv eksponeringen mellem de mange billeder i timelapse-serien, så du får en mere ensartet optagelse.
© PanasonicMere stabilitet til håndholdte video-optagelser
Til håndholdte optagelser anvender Panasonic Lumix GH6 en ny 5-akset sensor, der skal sikre lækre og glidende videoer.
Det 5-aksede system er ifølge Panasonic selv lavet til at give øget stabilitet ved panoreringer, og når kameraet skal følge hurtige motiver.
Det er blevet nemmere at sikre skarpheden i dine videoer
Med funktionen MF assist slået til under en videooptagelse, er det nu muligt at forstørre skærmen op til seks gange for at kontrollere fokus.
Hvis du bruger AF-ON-knappen eller trykker på skærmen i MF Assist-tilstand, får du et forstørret billede, der viser, hvor skarpheden ligger.
Den nye funktion skal sikre, at du aldrig mere åbner dine videooptagelser på en større skærm og ser, at fokus ligger forkert.
> Læs også: Sådan viser du dine videoer frem på YouTube

GH 6 ligner de tidligere modeller meget i designet. Knapper og kameramenu skulle også være nærmest identiske, og det er en fordel, hvis du er bekendt med GH-kameraerne.
© PanasonicPris og tilgængelighed
GH6 vil være tilgængelig fra marts 2022 for 17.990 kroner for kameraet alene eller for 22.990 kroner for et sæt med et 12-60 mm objektiv.
Vi har tidligere anmeldt GH5. Du kan læse vores anmeldelse lige her.