Nyt Pixii målesøgerkamera uden LCD-skærm

Fotograferer du stort set kun med din smartphone, og vil du gerne kunne tage billeder af højere kvalitet? Så er PIXII-kameraet muligvis noget for dig. 

© Pixii

Nyt PIXII-kamera har ingen bagskærm - det bruger skærmen på din smartphone

Den franske startup-virksomhed PIXII SAS vil revolutionere kameraindustrien med et nyt kamera, der forener kvaliteten fra målesøgerkameraer med bekvemmeligheden fra smartphones.

24. oktober 2018

2018 lader til at være året for usædvanlige og utraditionelle kameraer. 

I hvert fald gik der ikke mere end en måned, fra Zeiss offentliggjorde det nye Zeiss ZX1 på Photokina, til den franske startup-virksomhed PIXII SAS udsendte en pressemeddelelse om deres nye kamera, PIXII.

Ligesom Zeiss ZX1 minder PIXII mere om en hybrid mellem en smartphone og et kamera end et egentligt kamera. 

Og det er faktisk også indrettet til at være tæt forbundet med din smartphone.

PIXII har ingen skærm - bruger mobilen

Modsat stort set alle andre digitalkameraer har PIXII nemlig ingen LCD-skærm på bagsiden. I stedet er det meningen, at alle billederne skal ses på din smartphone i en særlig app, som er forbundet med kameraer via WiFi eller Bluetooth.

Det virker logisk, for langt de fleste har deres smartphone på sig overalt – på arbejdet, i bussen, under aftensmaden – så hvorfor ikke udnytte skærmen i den? 

Men det betyder også, at hvis du har planer om at se de billeder, du tager med PIXII, skal du sørge for at din telefon har rigeligt strøm, når du skal ud og fotografere.

> Prøv to numre af Digital FOTO og få en lækkert powerbank, så du aldrig løber tør for strøm på mobilen, for kun 98 kroner inkl. porto og eksp. Se tilbuddet her. 

Nyt Pixii målesøgerkamera uden LCD-skærm

På mange måder minder det nye kamera fra franske Pixii om det kompakte full-frame-kamera, Zeiss løftede sløret for i september – stilrent i designet og renset for overflødige funktioner. 

© Pixii

En anden detalje, der er fælles for PIXII og Zeiss ZX1 er, at der ikke er noget sted i kameraet, du kan sætte dit hukommelseskort. 

I stedet kan du vælge imellem 8 eller 32 GB hukommelse, når du køber PIXII.

> Læs også: Systemkamera eller spejlreflekskamera - hvad skal jeg vælge?

Målesøger og M-fatning i PIXII

PIXII udstyret med en cmos-sensor, en optisk søger og en god, gammeldags målesøger, der hjælper dig med at komponere dine billeder. 

PIXII har en M-fatning, hvilket betyder, at det er kompatibelt med objektiver af høj kvalitet fra bla. Leica, Zeiss og Voigtlander.

Skal du fokusere og justere blænde, foregår det manuelt på PIXII, mens lukkertiden kan justeres både manuelt og automatisk. 

Kameraet går desuden kun op til ISO 6400, så det er muligvis ikke det bedste redskab i vanskelige lysforhold. 

Kamerahuset vejer 460 gram, er udformet i aluminium, og har ligesom mange andre nyere kameraer en lille OLED-skærm på toppen, hvor du kan kontrollere ISO, hvidbalance og andre indstillinger. 

Det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvad PIXII kommer til at koste, eller hvornår det bliver tilgængeligt online, men virksomheden lover, at det sker indenfor de næste par uger. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...