Sony A7R V i hænderne på fotograf

På ydersiden ligner Sony A7R V forgængeren Sony A7R IV, men indeni er der sket en hel del.

© Sony

5 ting vi er vilde med i Sony A7R V

Sony A7R V scorer en topkarakter i vores anmeldelse. Her kan du se, hvad vi især er begejstrede for i systemkameraet med høj opløsning.

I vores anmeldelse af Sony A7R ryger karakteren højt op, og der er flere grunde til, at vi er begejstrede for Sonys systemkamera med full-frame-sensor. Herunder kan du se de fem vigtigste.

1. De vilde detaljer

Billedsensoren i Sony A7R V har hele 60,2 mio. pixels, så du får imponerende mange detaljer i billederne. Billederne er fantastisk skarpe, og selv om opløsningen var den samme i forgængeren, er detaljerne endnu bedre.

Detaljebillede taget med Sony A7R V

Billederne fra Sony A7R V indeholder masser af detaljer – blandt andet takket være de 60,2 mio. pixels.

© Klaus Nygaard

2. Den gode billedkvalitet

I det hele taget er billedkvaliteten noget af det bedste, vi har set fra et full-frame-kamera. Eksponeringen er fremragende, og farver og hudtoner står imponerende.

Specielt på høj ISO gør Sony A7R V det endnu bedre end forgængeren.

>Læs også: Derfor er et full-frame-kamera bedst

3. Autofokus med kunstig intelligens

Autofokussen i Sony A7R V kan genkende og holde fokus på mennesker, dyr, fugle, biler, fly og tog, og som noget nyt kan den også registrere insekter.

Det fungerer imponerende, og på mennesker, dyr og fugle er der tilmed øjeregistrering, der sikrer, at fokus ligger lige i øjet. Autofokus bruger kunstig intelligens til et genkende bevægelsesmønstre, så øjnene bliver fastholdt, når motiverne vender siden til.

4. Flere detaljer i søgeren

Søgerens opløsning er nu på 9,44 mio. punkter mod 5,76 mio. punkter i forgængeren. Desuden kan lcd-skærmen bag på kameraet nu vippes ud til siden, så den er langt mere fleksibel.

>Læs også: Få styr på kameraernes sensorstørrelser

Sony A7R V i naturen

Kameraet kan benytte de hurtige CFexpress-kort og ifølge Sony tage serier på op til 583 komprimerede raw-fotos i træk. Sony A7R V understøtter også SD-kort.

© Sony

5. Video med masser af pixels

Sony A7R V kan optage video i 8K, svarende til godt 33 mio. pixels, med 24 billeder i sekundet. I 4K-opløsning kan kameraet optage med 60 billeder i sekundet.

Vi har eksklusivt låst op for anmeldelsen af kameraet, så alle kan læse den uden at logge ind. Læs anmeldelsen her.

Vær opmærksom på, at kameraet optræder under flere navne, alt efter hvor du ser det. Du kan også støde på navnet Sony ILCE-7RM5 eller Alpha 7R V.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...