Få styr på kameraernes sensorstørrelser

En af de allerbedste indikationer på billedkvaliteten fra dit kamera er størrelsen på sensoren, eller billedchippen, som den også kaldes.

Mobiltelefoner og mindre kompaktkameraer har typisk en såkaldt 1/2.3”-sensor. Den fylder omkring 6,17 x 4,55 mm, og klemmer man fx 20 mio. pixels ned på denne størrelse er hver enkelt pixel ekstremt lille.

Spreder man i stedet de 20 mio. pixels ud over en full-frame-sensor på 24 x 36 mm, har hver enkelt pixel langt mere plads. Faktisk er full-frame-sensoren omkring 30 gange så stor som 1/2.3”-sensoren.

• Større pixels giver mindre støj
• 1"-sensoren
• Four Thirds-sensoren
• APS-C-sensoren
• Full-frame-sensoren
• Mellemformatsensoren

> Læs også: Så mange pixels kræver et print i A4.

Større pixels giver mindre støj

Det betyder, at hver pixel kan rumme mere lys. Dermed er den langt bedre til at håndtere støj, da der populært sagt kommer mere lys ind til at overdøve støjen.

Derudover kan den større pixel gabe over et større område mellem mørkt og lyst. Forenklet forklaret bliver den lille pixel langt hurtigere fyldt med lys end den store – og en fyldt pixel betyder, at området i billedet brænder ud til helt hvid.

Kameraer til entusiaster fås med få undtagelser med fem forskellige sensorstørrelser.

1"-sensoren

Denne type bruges især i kompaktkameraer til entusiaster. Dens størrelse giver en langt bedre kvalitet end de mindre sensorer, uden at kameraerne behøver blive specielt store.

Sensortypen findes blandt andet i Sonys lommekameraer i RX100-serien og i kompaktkameraet Panasonic Lumix DC-TZ200. 

Se også: I videoserien Kameraskolen går vi i dybden med kameraets knapper og funktioner, så du får bedre kontrol. Se videoerne her.

Four Thirds-sensoren

Four Thirds-sensoren bruges stort set udelukkende af Olympus, der nu hedder OM SYSTEM, og Panasonic, og den er omkring 1,6 gange større end 1"-sensoren.

OM SYSTEM og Panasonic bruger sensorerne i deres spejlløse systemkameraer af Micro Four Thirds-typen.

Brændviddeforlængelsen er på 2x, så et objektiv på 14-40 mm mm til et Four Thirds-kamera vil svare til at have et 28-80 mm-objektiv på et full-frame-kamera. Sideforholdet på billederne fra en Four Thirds-sensor er 4:3.

APS-C-sensoren

Størrelsen og navnet på denne type sensor stammer fra Advanced Photo System, som var et analogt filmformat fra slutningen af 1990'erne. Filmen var lidt smallere end den traditionelle, og så kunne man vælge forskellige formater i kameraet, heriblandt C, som stod for Classic og gav et billede, der fyldte 25,1 × 16,7 mm på filmen.

>Læs også: Derfor skal du kende disse fem brændvidder

Mange producenter, heriblandt Canon, Fujifilm, Nikon og Sony, laver system- og spejlreflekskameraer med APS-C-sensorer, som dog ikke har helt samme størrelser som det analoge format og endda kan variere en smule.

De fleste producenter ligger lige omkring 23,5 x 15,6 mm, hvilket giver en brændviddeforlængelse på 1,5x. Canons APS-C-sensorer er på 22,3 × 14,8 mm og giver en brændviddeforlængelse på 1,6x. Sideforholdet er 3:2 ligesom på full-frame.

Full-frame-sensoren

Her er størrelsen omtrent den samme som det traditionelle, analoge filmformat på 24 x 36 mm. Canon, Nikon, Panasonic, Pentax og Sony er blot nogle af de producenter, der laver full-frame-kameraer.

Sideforholdet på billederne er 3:2, og sensoren har et areal, der er næsten fire gange større end Four Thirds.

>Læs også: Sådan bruger du ISO-indstillingerne

Mellemformatsensoren

I de analoge dage blev film, der var større end 24 x 36 mm, kaldt mellemformat, og kom størrelsen over 100 mm × 130 mm, var det storformat.

Der er altså et ret stort spænd for, hvad man kan kalde mellemformat. Fujifilm og Hasselblad laver modeller med sensorer på 43,8 x 32,9 mm, men fx Hasselblad laver også bagstykker med mellemformatsensorer på 53,4 x 40,0 mm. Sideforholdet er typisk 4:3.