En af de allerbedste indikationer på billedkvaliteten fra dit kamera er størrelsen på sensoren, eller billedchippen, som den også kaldes.
Mobiltelefoner og mindre kompaktkameraer har typisk en såkaldt 1/2.3”-sensor. Den fylder omkring 6,17 x 4,55 mm, og klemmer man fx 20 mio. pixels ned på denne størrelse er hver enkelt pixel ekstremt lille.
Spreder man i stedet de 20 mio. pixels ud over en full-frame-sensor på 24 x 36 mm, har hver enkelt pixel langt mere plads. Faktisk er full-frame-sensoren omkring 30 gange så stor som 1/2.3”-sensoren.
> Læs også: Så mange pixels kræver et print i A4.
Jo større pixel, des mindre støj
Det betyder, at hver pixel kan rumme mere lys. Dermed er den langt bedre til at håndtere støj, da der populært sagt kommer mere lys ind til at overdøve støjen.
Derudover kan den større pixel gabe over et større område mellem mørkt og lyst. Forenklet forklaret bliver den lille pixel langt hurtigere fyldt med lys end den store – og en fyldt pixel betyder, at området i billedet brænder ud til helt hvid.
Kameraer til entusiaster fås med få undtagelser med fire forskellige sensorstørrelser.
Sensorstørrelser i entusiastkameraer:
- 1” på 13,2 x 8,8 mm
- Micro Four Thirds på 17,4 x 13,0 mm
- APS-C på cirka 23,5 x 15,7 mm
- Full-frame på cirka 36 x 24 mm

Her kan du se det indbyrdes forhold mellem fem sensorstørrelser. Fra venstre mod højre ses 1/2.3"-, 1"-, Micro Four Thirds-, APS-C- og full-frame-sensorer.
© Digital FOTOMange kameraproducenter laver i dag kompaktkameraer med disse sensortyper, og det betyder, at du ofte kan få samme billedkvalitet som fra system- og spejlreflekskameraer med forholdsvis små kompaktkameraer, så længe sensorstørrelsen er den samme.