Salget af systemkameraer med full-frame er steget enormt de seneste år, og det er med god grund.
Full-frame-kameraer indtager nemlig førertrøjen, når det kommer til både billedkvalitet, imponerende lysfølsomhed og minimal støj.
Full-frame-kameraer er udstyret med en stor billedchip på omkring 24 x 36 mm.
Dette format svarer til det mest gængse filmformat – og det format, spejlreflekser brugte i de analoge dage.
Her får du fire gode grunde til, hvorfor dit næste kamera skal være et full-frame.
1. Du får billeder med større dynamisk omfang
2. Det er lettere at fastholde fokus i mørke
3. Billederne får mindre støj
4. Du får bedre kontrol med dybdeskarpheden

De første full-frame-kameraer var meget dyre og store, men efterhånden er kameraerne blevet meget mindre, og prisen er også dalet drastisk, så flere kan være med. Sony A7C er verdens mindste full-frame-kamera.
© Sony1. Du får billeder med større dynamisk omfang
Den bedste grund til at købe et full-frame-kamera, er, at du kan tage billeder med et større dynamisk omfang.
I full-frame-kameraer er sensoren større end i kameraer, der kommer med sensortyperne APS-C og Micro Four Thirds.
I praksis ses det ved, at der kan hives langt flere detaljer ud af både de mørkeste skygger og de lyseste højlys, når du konverterer dine raw-filer.
Du kan læse alle vores anmeldelser af spændende full-frame-kameraer i Gearguiden.
2. Det er lettere at fastholde fokus i mørke
På grund af den store sensorstørrelse er full-frame-sensoren i stand til at fange mere lys end mindre sensorer.
Det gør det blandt andet lettere at fastholde fokus i mørke omgivelser.
Det øger chancen for skarpe billeder, når du fx fotograferer portrætter i den blå time eller gadefotos om aftenen.

Full frame-kameraets store sensor gør det lettere at holde fokus, når du fotograferer under svære lysforhold, ligesom det håndterer høj ISO bedre end de øvrige kameraer.
© Shutterstock3. Billederne får mindre støj
En full-frame-sensor har større pixels end mindre sensorer. Det betyder, at der skabes mindre digital støj ved høje ISO-værdier.
Kameraets indbyggede støjreduktion behøver derfor ikke tage fat så hurtigt som med kameraer, der har en mindre sensor. Detaljer og skarphed er således bedre.
Canon EOS RP og Panasonic Lumix DC-S5 er to gode full-frame-kameraer, der ligger i et prisleje, hvor de fleste kan være med.
4. Du får bedre kontrol med dybdeskarpheden
Du kan opnå en flottere baggrundssløring med full-frame, da du kan gå tættere på motivet end med fx APS på en tilsvarende brændvidde.
Dette hænger sammen med brændviddeforlængelse og afstand mellem sensor og fokusplan.

Et full frame-kamera giver dig pænere bokeh og lille dybdeskarphed. Det skyldes blandt andet brændviddeforlængelsen.
© Shutterstock