Canon EOS RP

Det spejlløse full-frame-kamera Canon EOS RP måler 133 x 85 x 70 mm.

© Canon

Canon EOS RP er verdens letteste full-frame-systemkamera

Canon er klar med deres andet spejlløse full-frame-kamera, og Canon EOS RP har ikke bare skåret ned på vægt og størrelse. Prisen er også overraskende lav.

14. februar 2019 af Kristoffer Engbo

I 2018 lancerede Canon deres første spejlløse full-frame-kamera i EOS R-serien. Kameraet blev opkaldt efter serien og hedder blot Canon EOS R. Nu er firmaet klar med en ny lillebror – Canon EOS RP.

Kamerahuset vejer blot 485 gram inklusive hukommelseskort og batteri, hvilket gør det det til det hidtil letteste full-frame-kamera med udskiftelig optik. Storebror, som i forvejen ikke er specielt tung, vejer til sammenligning 660 gram.

Avanceret autofokus i Canon EOS RP

Lige som den dyrere storebror har Canon EOS RP en avanceret autofokus af Dual Pixel CMOS-typen. Den kan stille skarpt på 0,05 sekund.

Der er hele 4779 fokuspunkter, og de er godt fordelt over hele billedfladen, så man også kan stille skarpt ud mod hjørnerne. Fokuspunkterne dækker 88 procent af bredden og 100 procent af højden på billedet.

Nu kan kameraets øjefokus også bruges sammen med kontinuerlig fokus, så Canon EOS RP altså fastholder fokus på et øje.

Canon EOS RP flytter selv fokus

Canon EOS RP har også fået funktionen Focus Bracketing, hvor man kan tage fx 100 billeder af samme motiv, hvor fokus automatisk flyttes en smule undervejs.

Efterfølgende kan man vælge det, hvor fokus ligger bedst, eller man kan sætte billederne sammen til ét, hvor dybdeskarpheden er meget høj.

Prisen  på Canon EOS RP er overraskende lav


Canon EOS RP

Canon EOS RP er yderst kompakt for et full-frame-kamera at være.

© Canon

Trods den store billedchip og den avancerede autofokus koster kamerahuset kun 11.999 kroner, hvilket hører til sjældenhederne for en helt ny model med full-frame. Det kommer i butikkerne den 27. februar. Storebror Canon EOS R fås for omkring 18.000 kroner. 

Ved hjælp af adaptere kan man bruge objektiver fra Canons spejlreflekskameraer på det spejlløse Canon EOS RP.

Test på vej af Canon EOS RP

Systemkameraet har 26,0 mio. pixels, og optager video i 4K. Kameraet kan tage fem billeder i sekundet med fast fokus, og fire i sekundet med kontinuerlig fokus.

Canon EOS RP har desuden en elektronisk søger af OLED-typen med 2,36 mio. punkter og en fleksibel og berøringsfølsom lcd-skærm.

Vi er allerede i fuld gang med at teste det nye Canon EOS RP, så hold godt øje her på sitet, hvor du snart vil kunne se vores første indtryk.

Nye objektiver til Canon EOS R-serien

Sammen med Canon EOS RP har Canon også lanceret et nyt. Canon RF 24-240mm F4.0-6.3 IS USM har hele 10x zoom, hvilet er usædvanligt til full-frame. I løbet af 2019 vil der desuden komme yderlige seks objektiver til Canon EOS R-serien.

Redaktionen anbefaler: Lækker kamerataske

Til ferien eller fototuren er en praktisk og rummelig skuldertaske en god investering.

I vores nye kamerataske er der et separat rum til din tablet, så du let kan have den med på tur og overføre billeder fra kameraet med WiFi.

Du kan få tasken med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. Tasken alene har en værdi på 399 kroner. Se tilbuddet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...