Panasonic Lumix G9 II

Den særdeles kraftige billedstabilisering i Lumix G 9 II kan kompensere for hele 8,0 trin.

© Panasonic

Panasonic Lumix G9 II: Klassens hurtigste systemkamera

Panasonic Lumix G9 II er ikke bare klassens hurtigste kamera. Det har også den højeste opløsning. Desuden rummer kameraet intelligent motivregistrering.

Da Panasonic lancerede full-frame-kameraet S5 II var der tale om en større revolution, for Panasonic havde for første gang lavet et kamera med hurtig og sikker hybridfokus i stedet for den mere tvivlsomme og kontrastbaserede autofokus, de ellers havde holdt stædigt fast i.

Den teknologi kommer nu også for første gang til den mindre G-serie, som benytter Four Thirds-sensorer. Det betyder også, at det nye Lumix G9 II nu har intelligent motivgenkendelse. Kameraet kan fx selv registrere, om der er tale om et menneske, et dyr, en bil eller en motorcykel.

>Læs også: Det betyder tallene på dit objektiv

Panasonic Lumix G9 II

Søgeren har en opløsning på 3,68 mio. punkter og en opdateringsfrekvens op til 120 billeder i sekundet. Skærmen, som er fuldt fleksibel har en opløsning på 1,84 mio. punkter.

© Panasonic

Højere opløsning

Sensorens opløsning er hævet fra den normale standard på 20,0 mio. pixels til hele 25,2 mio. pixels.

Panasonic Lumix G 9 II kan desuden skyde serier med 60 billeder i sekundet med følgefokus og elektronisk lukker. Det er rekord i denne klasse. Desuden skulle bufferen kunne klare 160 kombinerede raw- og jpeg-billeder, før den er fyldt.

Det er også muligt at skyde billeder i en særlig høj opløsning på 100 millioner pixels håndholdt. Her sammensætter kameraet ved hjælp af såkaldt Pixel Shift-teknologi en serie billeder.

>Læs også: Så god er Panasonic G9

Panasonic G9 II

Kameraet måler 13,4 x 10,2 x 9,0 cm og vejer 658 gram.

© Panasonic

Video i særklasse

Kameraet er også fyldt med lækkerier, når det gælder video. G9 II klarer nemlig video i 5,8K med 30 billeder i sekundet, 5,7K med 60 billeder per sekund eller 4K med 120 billeder i sekundet. Desuden er der et væld af avancerede indstillinger og professionelle profiler at vælge imellem.

Prisen for G9 II er 14.990 kroner

Sammen med lanceringen af Lumix G9 II er Panasonic også klar med de nye zoomobjektiver LEICA DG VARIO-ELMARIT 35-100mm F2.8 POWER O.I.S. og LEICA DG VARIO-ELMAR 100-400mm F4.0-6.3 II ASPH. POWER O.I.S. Priserne er henholdsvis 8990 kroner og 13.990 kroner.

>Læs også: Sådan bruger du ISO-indstillingerne

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...