For første gang er Canon med det nye EOS R3 klar med et spejlløst systemkamera til blandt andre professionelle sportsfotografer. Hidtil har Canons bud til denne målgruppe været spejlreflekskameraet Canon EOS-1D X Mark III.
>Læs også: Skal du vælge system- eller spejlreflekskamera?
Med det spejlløse kamera er vægten en hel del lavere, og hastigheden er øget fra 20 til 30 billeder i sekundet.

Systemkameraet har en full-frame-billedchip på 24,0 mio. pixels.
Som nogle af de første i Europa har vi testet det nye Canon EOS R3, og vi har blandt andet haft det med på en indendørs cykelbane og til motocross, hvor vi kunne teste det revolutionerende autofokussystem.
Canon EOS R3 har fået øjekontrol, så du vælger, hvor det skal stille skarpt, ved at kigge på området i søgeren. Desuden kan motivgenkendelsen registrere blandt andet motorcykler, som autofokus sørger for at følge.

Vi havde Canon EOS R3 med på motocrossbanen, hvor vi udsatte autofokus for de hurtige maskiner. I vores anmeldelse kan du se vores testbilleder i fuld opløsning.
Og motivgenkendelsen skuffede os ikke. I videoen herunder kan du på skærmen af Canon EOS R3 se, hvor kameraet har fokuseret i en serie, mens vi har fotograferet motocrosskørere. Hold øje med den røde firkant. På afstand låser fokus sig på motorcyklen, og når motivet kommer tættere på, tager fokussystemet fat i hjelmen.
Du kan se mere om vores oplevelser med kameraet i vores fulde anmeldelse af Canon EOS R3 her. Her kan du blandt andet læse, hvad vi synes om søgeren, om øjekontrol overhovedet er brugbart, og hvordan billedkvaliteten er.