Jagten på mere brugt fotoudstyr fortsætter, og jeg får både tilbehør for håndører og et krakeleret kamera, som jeg reparerer med et helt særligt materiale.
Efter at have købt flere brugte analogkameraer fandt jeg også mit gamle spejlreflekskamera fra 1990'erne frem – for at konstatere, at det ikke virkede. Nu var jeg dog klar på at supplere samlingen med modeller fra årtiet, hvor autofokus for alvor begyndte at dominere. Jeg var blevet glad for de brugte Minolta-kameraer med manuel fokus, som jeg havde købt. På et brugtmarked på nettet fandt jeg et Dynax 505si Super, som er en mellemklassemodel med autofokus, der blev lanceret i 1998.
Alderen har dog sat sine spor på mange af de gamle modeller, og det gælder også dette kamera. Søgerbilledet er nemlig mørkt og grønligt, hvilket man må leve med, når det er købt som beset. Via en søgning på samme model hos den finske webbutik Kamerastore.com, der sælger og gennemtjekker brugte filmkameraer, kunne jeg desuden se, at det er en meget almindelig fejl på denne kameramodel.
Det påvirker heldigvis ikke billedkvaliteten, og billederne fra den første film blev gode. Jeg fandt også en forholdsvis kraftig ekstern flash til kameraet. Da der ikke var andre, som bød på den, blev den min for bare to kroner. Inklusive forsendelse med mere kostede flashen mig bare 42 kroner.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Jeg fik dog også analogt udstyr endnu billigere. En god kollega forærede mig nemlig spejlreflekskameraet Canon EOS 300 fra 1999, da han så, at min interesse for analogt udstyr tog fart. Jeg tror aldrig, han havde brugt det, så det ser ud som nyt. Filmfremføringen i EOS 300 er speciel. Når filmen er sat i, trækker kameraet hele filmen ud, og hver gang man tager et billede, bliver filmen rullet en smule ind i sit hylster.
Normalt trækkes lidt af filmen ud af rullen, hver gang man vil tage et billede, og når alle billeder er taget, spoler man hele filmen ind i hylsteret.
Metoden, som Canon EOS 300 bruger, har to fordele. Kameraet ved, hvor mange billeder der er plads til på filmrullen og kan dermed tælle ned i displayet. Desuden bliver alle billeder ikke ødelagt, hvis man kommer til at åbne ind til filmen. Kun det seneste foto vil blive udsat for lys, mens alle andre, man har taget, er i sikkerhed inde i hylsteret.
Sådan eksponerer du med filmkameraer
Skrøbelige håndgreb
Jeg ville også gerne have et af de mere avancerede spejlreflekskameraer med autofokus, og jeg var blevet lun på et Minolta Dynax 700si fra 1993. Det har mange avancerede funktioner heriblandt lukkertider på ned til 1/8000 sekund, og så er brugtpriserne på det lidt oversete kamera virkelig lave. Under søgningen gik det dog op for mig, at Minolta-modeller fra denne generation også har en skavank, som ofte viser sig i dag. Håndgrebet har det nemlig med at krakelere på flere af modellerne fra denne periode.
Jeg bød på et Dynax 700si, hvor jeg fik et batterigreb og et zoomobjektiv med for i alt 142 kroner. Håndgrebet var godt nok krakeleret, men det går ikke ud over funktionaliteten. Under en måned senere købte jeg endnu et Dynax 700si. Sælgeren havde lagt nogle slørede billeder ud af udstyret, så det så ikke specielt attraktivt ud, og der var ikke andre, der bød.
Det blev mit for 127 kroner, og der fulgte tre objektiver og en Minolta-taske med. Da det ankom, kunne jeg se, at alt var i den fineste stand. Tasken er supercool og har en god størrelse, og håndgrebet er helt uden krakelering. Endnu et kup på brugtmarkedet.
Det andet Minolta Dynax 700si, jeg modtog, havde et intakt håndgreb og den originale kamerarem.
I slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne lavede Minolta kameraer, hvortil man kunne købe særlige udvidelseskort, der fysisk minder om hukommelseskort. Et kort kunne fx åbne for multieksponeringer, et andet for portrættilstande osv. Kortene kan også bruges i Dynax 700si, og nu leder jeg med lys og lygte efter kortet Data Memory 2. Det kan gemme optageoplysninger for hvert enkelt billede på samme måde, som digitalkameraer gemmer exif-data i billederne.
Oplysningerne bliver ikke tilføjet billederne, men kan gemmes for de seneste fire filmruller, så man kan genkalde dem i kameraets display.
Tips til analogt udstyr
Sådan reparerer jeg
Et af de brugte kameraer, jeg købte, havde et håndgreb, der var krakeleret og en smule fedtet at holde på. Jeg bestilte en pakke Sugru. Det er modellérbar lim, der bliver hårdt, når det størkner. Som du kan se, har jeg ikke gjort meget ud af æstetikken – det skulle bare fungere.
Jeg dækkede sprækkerne og resten af håndgrebet med et tyndt lag Sugru, som jeg bare trykkede fast med fingrene.
For at undgå, at man kan se fingeraftryk, har jeg dyppet en finger i vand og gnedet på Sugruen, så den er blevet glattet mere ud.
Jeg lod Sugruen tørre i omkring to døgn, hvorefter det stort set er hårdt som plastic.
Sugru fås i forskellige farver. Jeg valgte sort, som dog bliver mørkegrå.
Udstyr til analogfotografen
3 stykker tilbehør til analogfotografen
Modlysblænde
Ofte mangler modlysblænden, når man køber brugte objektiver. Til mange af dem kan man bruge modlysblænder, der skrues ind i filtergevindet. Jeg købte to styk i gummi, som kan foldes sammen i flere trin, så de passer til forskellige brændvidder. Jeg gav 75 kroner for sættet.
Kamerarem
Der følger ikke remme med alle kameraerne, og jeg kan godt lide at have originale remme på de gamle kameraer. Heldigvis kan man ofte finde originale remme fra kameraproducenterne på brugtmarkeder på nettet eller i webbutikken Kamerastore.com, der sælger brugt.
ND-filter
Hurtigste lukkertid på mange gamle kameraer er 1/1000 sekund. Med en lysstærk optik kan man derfor ikke bruge de største blændeåbninger, uden at billederne bliver overbelyste i dagslys. Med et variabelt ND-filter kan du dæmpe lyset og dermed bruge stor blænde, uden at billederne bliver for lyse.
