Vi har på redaktionen fået et nyt yndlingsprogram, når vi redigerer vores billeder. ACDSee Photo Studio Ultimate kombinerer nemlig de bedste funktioner fra Lightroom og Photoshop.
Vi giver dig fem gode grunde til at hente programmet nu.
1. Få det totale overblik over dine fotos
ACDSee Photo Studio Ultimate har en praktisk funktion, hvor du kan bedømme dine fotos fra 1-5. Du kan både bruge funktionen til at udvælge, hvilke af dine billeder der er de bedste, og du kan bruge den til at holde styr på, hvor langt du er i redigeringen af de enkelte billeder.
Start fx med at vælge de bedste fotos fra din optagelse og giv dem en enkelt stjerne. Nu kan du arbejde med de udvalgte billeder i ACDSees forskellige moduler for til sidst at give de helt færdige fotos fem stjerner, så du ved, hvor langt du er.
> Læs også:Stærke programmer til billedebehandling
- Det hele er samlet ét sted
Ligesom Lightroom er ACDSee Photo Studio Ultimate et program til at styre hele arbejdsgangen fra import over organisering og til billedbehandling.
Herudover får du også de bedste funktioner fra Photoshop. Det gør, at du har alle de bedste funktioner, effekter og indstillinger samlet ét sted.
Med et enkelt klik med musen kan du springe mellem det, du typisk ville lave i Lightroom og det, du ville lave i Photoshop.
> Læs også: Sådan fjerner du uønskede detaljer i dine billeder
3. Du redigerer non destruktivt
I ACDSee Photo Studio Ultimate arbejder du “non destruktivt”. Det betyder, at dine redigeringer ikke overskriver originalen, og du kan derfor ubekymret give den gas i billedbehandlingen.
Samtidig er det i ACDSee Photo Studio Ultimate ekstra nemt at komme tilbage til dit originalbillede, når du er færdig med at billedbehandle.
- Du kan arbejde i lag
En af forskellene mellem Develop og Edit i ACDSee er, at du kan redigere i flere lag i Edit – som vi kender det fra Photoshop.
Hvis du fx bruger filteret Skin Soften i Develop, kan du ikke undgå, at dette filter tilføres hele fotoet.
Derfor er Edit-modulet genialt, da du hurtigt kan redigere i lag, så dine redigeringer kun påføres i mindre områder af billedet. På den måde undgår du, at Skin Soften-effekten går ud over fx lyset i billedet.
> Find e-bogen “Bliv bedre til Photoshop” her.
5. Du kan gøre ACDSee personligt
I Edit-modulet kan du også gemme dine yndlingsindstillinger og genbruge dem. Det smarte her er, at du gør det ved at optage dine handlinger, så du har mulighed for at gense, hvad du har justeret på.
Efterfølgende kan du se den film, du har optaget af dine redigeringer, så du ikke behøver at huske, hvad du præcis trykkede på af effekter, og hvornår du gjorde det.
Tryk blot på optageikonet i den øverste bjælke, og når du er færdig, kan du gemme med et klik på ikonet til venstre for optageikonet.