Som bruger af Photoshop og Lightroom har du en konto hos Adobe, og ved hjælp af appen Creative Cloud har du overblik over dit abonnement. I appen på din computer, tablet eller mobil kan du kan styre opdateringer, vælge de programmer, du vil knytte til dit abonnement – og se filer, der er gemt i skyen.
For nylig har du ganske sikkert fået en mail fra Adobe, som fortæller, at funktionen Creative Cloud Sync Files ophører fra 1. februar 2024.
Det kan være svært at forstå, hvad Adobe præcis mener, og du er muligvis bekymret for, om du så vil miste alle de billeder, du har i skyen. Bare rolig – hjælpen er lige ved hånden. Her fortæller vi nemlig, hvad Adobes nedgradering reelt betyder – og hvad du skal gøre for sikre de billeder, du har liggende i skyen.
Del dine filer på en ny måde
Creative Cloud Sync Files er en mappe til synkronisering af filer mellem flere enheder, som forsvinder fra Creative Cloud. Mappen ligger på din computer, og indholdet synkroniseres herfra. Har du lagt filer i den, skal du altså flytte dem.
Er du Lightroom-bruger og anvender Sync-funktionen her, har udfasningen ingen betydning. Billederne bliver, hvor de er.
Det er udelukkende den Dropbox-lignende mappe til deling og synkronisering af filer mellem flere computere, der lukkes ned. Alle ting i appen som Photoshops Cloud Documents og Lightrooms Sync ændres ikke.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Sådan tjekker du om dine filer bliver berørt
For at se, om du har filer, der bliver berørt, skal du åbne mappen Creative Cloud Filer på din computer. Det er nemlig filer, du har synkroniseret hertil, som bliver påvirket, når udfasningen er færdig. Du skal blot sikre dig, at filerne flyttes derfra til en anden placering inden 1. februar 2024, hvor udfasningen begynder.
Herunder kan du se, hvor du tjekker din computer, afhængigt af om du bruger Windows eller Mac. Flyt og gem de relevante filer et andet sted på harddisken eller i fx Dropbox, hvis de skal deles.
Windows:
C: Brugere,
Mac:
Mac HD, Brugere,
Læs mere om Creative Cloud Synced files her.